23948sdkhjf

Ny pumpe med op til 60 pct. besparelse på trykluftsforbruget

Pumpegruppen introducerer den nye Wilden Pro-Flo Shift-pumpe, som med et nyt mekanisk system uden elektriske anordninger giver store besparelser på trykluftsforbruget
Traditionelt set er trykluftdrevne membranpumper blevet valgt på grund af deres simple og robuste konstruktion, deres selvansugende egenskaber og deres evne til at tåle tørkørsel samt til brug på steder, hvor brug af elektriske pumper ikke har været hensigtsmæssigt.

Virkningsgraden har traditionelt været lav sammenlignet med elektriskdrevne pumper, hvilket man ofte har forsøgt at kompensere for med udvikling af forskellige indbyggede elektriske løsninger. Men resultatet har ikke altid været optimalt. Pumperne er blevet komplicerede for eksempel med indbyggede miniturbiner til frembringelse af elektricitet, komplekse indlæringsrutiner, og pumperne er ofte ikke ATEX (ATmosphére ÉXplosive) sikkerhedsgodkendte til brug i potentielt eksplosive miljøer.

Ved hjælp af et nyt mekanisk system (kaldet Pro-Flo Shift) har pumpeproducenten Wilden, der er verdens største producent af trykluftdrevne membranpumper, udviklet en membranpumpe til tryklufts-regulering uden elektriske anordninger. Med det nye pumpesystem forbedres pumpens virkningsgrad dramatisk med en effektivitet, der er på højde med pumper med elektriske anordninger, uden alle ulemperne.

Optimeret energiforbrug

Pro-Flo Shift-pumpens design reducerer trykluftforbruget med op til 60 pct. – hvilket giver en tilsvarende reduktion på elregningen og CO2-udledningen. Samtidig er pumperne lette at håndtere med plug-and-play installation, som giver en simpel håndtering uden avancerede indstillinger og indlæringsrutiner. Pumpen er ATEX-godkendt og forberedt til neddykket operation.

- Pro-Flo Shift repræsenterer et stort fremskridt inden for energieffektivitet og ydelse af AODD (Air Operated Double Diaphragm)-pumper. Det simple design kræver ikke yderligere fastboltet udstyr eller elektriske anordninger. Derfor tilbyder den brugerne en højeffektiv og driftssikker pumpe med store besparelser på trykluftforbruget, fortæller Johnny Petersen, produktchef hos Pumpegruppen, som er eneimportør af Wilden-pumper i Danmark.

Wilden Pro-Flo Shift-pumpen leveres til rørsystemer på 38, 51 og 76 mm., med maksimalt tryk på 8,6 bar og maksimalt flow på 923 l/min samt maksimal sugehøjde på henholdsvis 7,2 meter (tør) og 9,6 m (våd). Pumpen kan med fordel anvendes inden for områder såsom kemisk bearbejdning, overfladebehandling, olie og gas, vand- og spildevandssystemer, procesindustri samt fødevare- og farmaceutisk industri.

tøtte

Se video-præsentationen af Pro-Flo Shift her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078