23948sdkhjf

Navne MT gen.

REALDANIA: Seks nye medlemmer blev valgt til Realdanias repræsentantskab på Realdanias valgmøde i Ringsted.

På valgmødet valgte medlemmerne, der kommer fra Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn - blandt de otte opstillede kandidater - seks nye medlemmer til Realdanias repræsentantskab. Valget er gældende for en fireårig periode. De seks valgte er direktør Flemming Arne Hansen, Skælskør, direktør Alexandra Husted-Andersen, Nysted, direktør Helle Lundsgaard, Ringsted, direktør Jørgen Mejlgård, Slagelse, erhvervscenterdirektør Per Roos, Ringsted, og advokat John Sørensen, Maribo.

Grontmij | Carl Bro: Energikonsulent hos Grontmij | Carl Bro i Glostrup Christian Grønbech (47), er ansat inden for området Energi & Klima.

Christian er uddannet maskinmester. Christian arbejder med projekter inden for energioptimering, herunder primært fjernvarme.

Christian kommer fra en stilling hos H. Lundbeck, hvor han arbejdede med projekter inden for energioptimering, ventilation, varme, vand og belysning.

Christian Grønbech

DI BYGGEMATERIALER: DI Byggematerialer har fået ny branchedirektør. Branchedirektør Elly Kjems Hove afløser Anne Windfeldt Trolle og har dermed nu ansvaret for den daglige ledelse af DI Byggematerialer.

DI Byggematerialer er branchefællesskab for 340 virksomheder, der producerer og leverer byggematerialer, varer, komponenter med videre til bygge- og anlægssektoren.

Elly Kjems Hove er uddannet civilingeniør og blev ansat i det daværende Industrirådet i maj 1991. Siden 2003 har hun været branchedirektør for brancheservicecentret Bilbranchen. Hun vil tillige varetage denne stilling indtil videre.

Branchedirektør Anne Windfeldt Trolle er udpeget til branchedirektør for DI’s brancheservicecenter for godstransport samt foreningssekretær for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik.

ME-FA A/S: Pia Aarestrup er tiltrådt som produktchef i ME-FA A/S pr. 1. december 2009. Pia Aarestrup har mere end 20 års erfaring indenfor markedsføring og produkt management.

Pia Aarestrup, der er cand. merc., kommer fra en stilling som marketingchef hos Kandidathuset a-s, hvor hun senest har stået for omstrukturering af marketingindsatsen samt været tæt involveret i udviklingen af nyt Ofir.dk site.

Inden da har Pia Aarestrup gennem 12 år arbejdet i Coloplast A/S som blandt andet international senior produkt manager og kommunikationschef.

Pia

Aarestrup

DANSKE BYGNINGSKONTROL A/S: Tidligere medejer og direktør i Ulrichsen Skadeservice, Yassine Ben Hamouda, er netop tiltrådt som adm. direktør og medejer i Dansk Bygningskontrol A/S. Hans virksomhed Fionia Rental A/S, der råder over 1800 affugtere til udlejning bliver på samme tid en del af Dansk Bygningskontrol A/S.

Yassine Ben Hamouda har 17 års erfaring i skadeservice-branchen, hvor han startede med at svinge kost og spand i Skadeservice Danmark A/S og arbejdede sig op til at fungere som skadeleder og senere som afdelingsleder i 14 år.

Yassine Ben Hamouda

SANISTÅL A/S: Virksomheden har ansat Flemming Glamann som ny økonomidirektør. Han har tidligere været økonomidirektør i flere større selskaber, senest i Arovit Petfood A/S.

Flemming Glamann afløser økonomidirektør Torben Thyregod, der har fungeret som interim CFO, og han tiltrådte 1. februar.

BRØDRENE DAHL A/S: Morten Kilden Nikolaisen (36), er udpeget som ny salgsdirektør hos Brødrene Dahl a/s. Han får det totale ansvar for Brødrene Dahls salgsorganisation.

Morten Kilden Nikolai-sen kommer fra en stilling som Regionsdirektør for Brødrene Dahl i Vest. Han har været i Brødrene Dahl siden 1997, hvor han startede som elev.

OPTIMERA: Tidligere adm. direktør for Otra og senest regionsdirektør for Brødrene Dahl i Øst, Flemming Krighaar, står nu i spidsen for salgsorganisationen i byggemarkedskæden Optimera.

Flemming Krighaar tiltrådte som salgsdirektør i Optimera den 1. december sidste år og fik dermed det øverste ansvar for salget i Optimeras 18 byggemarkeder.

Brødrene Dahls ledelse overtog i september sidste år officielt ansvaret for Optimera.

KJ VÆRKTØJ AS: I forbindelse med KJ Værktøj as’ overtagelse af Rekord Teknik A/S’ transmissionsafdeling er Henning Schødt Hansen blevet ansat som salgsingeniør inden for transmissioner i KJ Værktøj as.

Han har siden 1982 været ansat som først salgsingeniør, siden salgschef hos Rekord Teknik A/S med ansvaret for transmissionsafdelingen.

Henning Schødt Hansen er oprindeligt udlært maskinarbejder og har efterfølgende afsluttet maskiningeniør uddannelsen fra Ingeniørhøjskolen i 1966.

Samtidig er Lars Vikkelsø Pedersen ansat som teknisk salgskonsulent inden for transmissioner i KJ Værktøj as. Lars Vikkelsø Pedersen har blandt andet arbejdet hos Coca-Cola Tapperierne A/S som vedligeholdelsesleder og som driftschef og teamleder hos Republic of Fritz Hansen.

Lars Vikkelsø Pedersen, der oprindeligt er mesterudlært smed, har gennemført en diplomlederuddannelse i ledelse og strategi samt kvalitetsledelse. Desuden er han international certificeret coach.

Henning Schødt

Hansen

Lars

Vikkelsø

Pedersen

STARK SUPERBYG: Stig Richter (45), er tiltrådt som trælastdirektør for Stark Superbyg København.

Stig Richter overtager ledelsen af Stark Superbyg København efter med stor succes at have stået i spidsen for Stark Slagelse Trælast de sidste ni år.

Stig Richter afløser trælastdirektør Ole Dahl, som fra 1. januar er forfremmet til Group Sourcing Director i Wolseley.

Henning Møller Pedersen (49), afløser Stig Richter som trælastdirektør for Stark Slagelse Trælast. Henning Møller Pedersen har de seneste tre år været trælastdirektør for Stark Holbæk, hvor han med stort engagement har udviklet de to tidligere Stark forretninger i Holbæk til en slagkraftig enhed.

Thomas Stoltz (38), har afløst Henning Møller Pedersen som trælastdirektør for Stark Holbæk.

Thomas Stoltz har været i Stark i 13 år. De seneste to år har han været salgsdirektør hos Stark Holbæk.

Stig Richter

Henning

Møller

Pedersen

Thomas Stoltz

EUROWINDOOR: Direktør for Glarmesterlauget i Danmark cand. jur. Hans-Georg Nielsen har overtaget formandsposten i Eurowindoor.

Hans-Georg Nielsen afløser Kurt Emil Eriksen, leder af Active housing and Strategic projects, i VKR Holding.

Eurowindoor er paraplyorganisationen for fire europæiske organisationer indenfor vindues- og glassektoren.

Hans-Georg Nielsen

SØGAARD EJENDOMME A/S: I forbindelse med en ændret strategi, med mere fokus på udvikling og optimering af koncernens ejendomme, har Søgaard Ejendomme valgt at ansætte en udviklingschef.

Valget er faldet på statsautoriseret ejendomsmægler Steen Kodahl Ledet, som senest har siddet som afdelingschef hos DTZ Egeskov & Lindquist i Århus. Steen Kodahl Ledet har 12 års erfaring som erhvervsejendomsmægler i Århus, og har derfor fingeren på pulsen i området, hvor firmaet har deres base og en stor del af deres store ejendomsportefølje.

SOPLUS FJERNVARMETEKNIK: Brian Kaslund (36), er ansat som ny distriktschef hos Isoplus Fjernvarmeteknik, med ansvar for salg og rådgivning i områderne Midt- og Vestjylland/Syd- og Sønderjylland.

Brian Kaslund kommer fra en stilling hos Alpha Security og er uddannet akademiøkonom med salg som speciale.

DANSK FJERNVARME: Gunnar Esbensen (56), er fra 1. januar ansat som administrativ medarbejder i Dansk Fjernvarme.

Gunnar Esbensen har 23 års erfaring som bankbetjent i Arbejdernes Landsbank, et job der minder meget om det, han nu skal varetage hos Dansk Fjernvarme.

TÆPPELAND ERHVERV A/S: Tæppeland Erhverv A/S har ansat Ole Nørgaard som konduktør på hovedkontoret i Hvidovre, hvor han skal beskæftige sig med større sager.

Ole Nørgaard har mange års erfaring fra gulvbranchen, som han har arbejdet i, i mere end 30 år.

Samtidig er Michael Kjærsgaard-Rasmussen ansat som konduktør. Han er uddannet bygningskonstruktør og har tidligere arbejdet som gulvlægger.

Endelig er Mads Hovgaard Christiansen ansat som tilbudsmedarbejder og opmåler.

Ole

Nørgaard

Michael Kjærsgaard-Rasmussen

Mads Hovgaard Christiansen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.809