23948sdkhjf

Retsafgørelser

Uforsvarligt tagarbejde udløste bøde

Overtrædelse af loven om arbejdsmiljø har i Vestre Landsret kostet en tømrervirksomhed i Thisted, som ellers var blevet frifundet i byretten, en bøde på 25.000 kroner.

I november 2007 kom en repræsentant for Arbejdstilsynet tilfældigt forbi et hus i Thisted, hvor en tømrersvend fra firmaet var ved at etablere en skotrende i ca. fire meters højde, uden der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for, at tømreren kunne styrte ned.

Svenden arbejdede med skotrenden på ca. 40 centimeters bredde uden rullestillads eller faldline, og det betyder ifølge dommen, at arbejdet ikke var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Både tømrermesteren og svenden mente i retten, at det var fuldt forsvarligt at arbejde på den måde, som det blev gjort på. Skotrenderne monteres nedefra, og så fortsætter svenden opad. Og der er spær hele vejen op, som han kan støtte sig til, så derfor har det været forsvarligt, mente de.

Det samme mente byretsdommeren, som frifandt tømrervirksomheden, men det mente Arbejdstilsynet ikke og appellerede dommen til landsretten.

Her gentog svenden og mesteren deres forklaringer om blandt andet, at et rullestillads kun ville have kunnet gå op til spærfoden, så det fandt de ikke ville have hjulpet noget.

Men dommerne i landsretten fik forklaret, at afstanden mellem spærene var en meter, og at man sagtens kunne have benyttet et rullestillads på 76 cm. Det rullestillads, der var på pladsen havde en bredde på 120 cm., og det kunne således ikke benyttes til den aktuelle spærafstand.

Landsretten siger i sine præmisser, at nedstyrtningsfaren kunne have været undgået, f.eks. ved opsætning af et rullestillads på under en meter i bredden eller ved at opsætte et trædelag. Den omstændighed, at der var opsat spær, kan ikke anses for en effektiv foranstaltning til at afværge fare for fald, hedder det i dommen, som finder tømrervirksomheden skyldig i overtrædelse af Arbejdsmiljøloven.

Derfor udskrives en bøde på 25.000 kroner plus sagsomkostninger for både by- og landsret.

Fik tilkendt bonus efter opsigelse

En nordjysk tømrer- og snedkerforretning, der drives i A/S-selskabsform er i Vestre Landsret blevet dømt til at betale en tidligere ansat arkitekt/bygningskonstruktør 78.600 kroner i erstatning for manglende udbetaling af bonus og for mangler i hans ansættelseskontrakt.

Firmaet var ellers blevet frifundet i byretten, men den dom appellerede arkitekten/konstruktøren til landsretten for at få sit tilgodehavende.

Ansættelsen fandt sted i 1997, og den 28. maj 2004 opsagde medarbejderen sin stilling til fratrædelse den 30. juli det samme år. I sin opsigelse skrev arkitekten/konstruktøren blandt andet, at "diverse forhold vedr. kørepenge, overtid, tilgodehavende feriepenge og overskudsdeling (bonus, red.) m.m. aftales inden ansættelsesforholdet afsluttes".

Byretten hæfter sig ved, at der er noget på skrift om eventuel udbetaling af bonus’er til virksomhedens ansatte, hvilket efter byrettens opfattelse fører til, at arkitekten/konstruktøren kunne regne med at få bonus hvert år, selv om han faktisk i realiteten fik udbetalt bonus i nogle regnskabsår.

Omvendt finder dommerne i landsretten, at netop udbetaling af bonus flere år forud for året, hvor opsigelsen blev afleveret, har givet arkitekten/konstruktøren en berettiget forventning om udbetaling af bonus for regnskabsåret 2003/2004. Også fordi både han og en kollega begge i de foregående år fik udbetalt bonus, medens arkitekten/konstruktøren som den eneste af de to ikke fik sin bonus.

Og det måtte være begrundet i hans opsigelse, mener landsretten, der også finder ansættelseskontrakten mangelfuld. Derfor tilkendes arkitekten/konstruktøren de 78.600 kroner i erstatning.

Tømrer- og snedkerforretningen skal også betale sin tidligere medarbejder 34.400 kroner i sagsomkostninger.

Murere frifundet i medbygger sag

To selvstændige murere fra Horsens er i landsretten blevet frifundet for at skulle betale sammenlagt godt 270.000 kroner i erstatning for mangelfuldt udført arbejde på en ejendom i Mårslet.

Byggeriet blev udført i 2004/2005, og bygherren var selv medbygger. Noget, han efterfølgende sikkert bitterligt har fortrudt, idet de mangler, han senere påberåbte sig ved byggeriet, efter dommernes opfattelse skyldes hans egen andel i byggeriet.

Bygherren klagede blandt andet over misfarvning af murværket på grund af for kraftig afsyring, der også gjorde den anvendte mørtel porøs, men da det var ham selv og hans folk, der havde blandet mørtlen i et forkert forhold samt at det var ham selv, der stod for afsyringen, så kunne han ikke rigtig stille noget op, mente dommerne.

Selv om bygherren mente, at de to professionelle murere burde have råbt vagt i gevær over hans fremgangsmåde ved blandingen og afsyringen. Skønserklæringen slår nemlig fast, at de to murere undervejs i opmuringen ikke har kunnet mærke, at det var en forkert mørtelblanding, som de anvendte.

Også en ingeniør fra Teknologisk Institut "frifinder" de to murere. Han fortalte som vidne i landsretten, at det ikke er muligt for en murer at se på en vådmørtel, hvad blandingsforholdet er.

Ganske vist er det efter ingeniørens opfattelse den, der har ansvaret for byggeriet, der skal sikre sig, at den færdigblandede mørtel er i det rigtige blandingsforhold, men det kan kun ske ved en analyse på et laboratorium.

- Og i praksis foretages den form for kontrol ikke, oplyste ingeniøren i Vestre Landsret.

Det koster sammenlagt bygherren 110.000 kroner i sagsomkostninger, at han ikke kunne løfte bevisbyrden for manglerne og fejlene mod de to murere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14