23948sdkhjf

Ny oversigt over undertage

Der er kommet en ny oversigt over klassificerede undertagsprodukter
Undertaget skal sikre tagets tæthed ved at beskytte mod sne og regn, som kan trænge ind under tagdækningen. Ved forkert valg eller udførelse af undertag kan der trænge vand ned i de underliggende konstruktioner, hvorefter der kan opstå skimmelvækst, råd- og svampeskader.

Faste undertage kan f.eks. bestå af brædder eller krydsfinérplader beklædt med tagpap eller -folie. Pladeundertage kan f.eks. bestå af voksbehandlede, hårde træfiberplader. Undertage af banevarer leveres i ruller og ophænges som en frithængende membran.

DUKO, som er en uvildig klassifikation af undertagsmaterialer, opdeler undertagsprodukterne i anvendelsesklasser. Jo større krav, der stilles til undertagets sikkerhed og kvalitet, jo højere anvendelsesklasse skal undertagsproduktet have. Der er fire hovedanvendelsesklasser: Høj – Middelhøj – Middellav – Lav. Derudover underopdeles Høj i Høj normal og Høj ekstra.

På duko.dk kan udførende håndværkere, bygherrer og projekterende få gratis og uvildig information om undertagsprodukter - og man kan med få klik finde ud af, hvilke undertagsprodukter, der passer bedst til opgaven.

Først afkrydses informationer om den bygning og det tag, der skal forsynes med undertag. Herefter beregner og definerer DUKO en egnet anvendelsesklasse for undertaget. Herudfra kan man vælge et undertag for det specifikke tag blandt de produkter i anvendelsesklassen, som angives i den løbende ajourførte DUKO oversigt med klassificerede undertage.

Den nye ajourførte "Klassificerede undertagsprodukter. August 2010" indeholder 23 klassificerede undertagsprodukter. Oversigten knytter sig til DUKO folderen "Det er dyrt at vælge det forkerte undertag", begge produkter kan både ses og bestilles gratis på duko.dk.

Fonden BYG-ERFA har udgivet et informationsblad om "Undertage og tagkonstruktioner" som kan downloades gratis på byg-erfa.dk. Alle de i informationsbladet nævnte erfaringsblade er samlet i en temamappe om undertage som kan bestilles og koster kr. 350.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125