Beskeden effekt af renoveringspulje
Regeringens renoveringspulje har primært betydet fremrykning af projekter og har haft en meget lille beskæftigelseseffekt
Renoveringspuljen gav gang i byggebeskæftigelsen i efteråret 2009 og vil i mindre omfang betyde ekstra job i de første par måneder i år. Men herefter er effekten direkte negativ. Puljen vil betyde mindre beskæftigelse i resten af 2010 og også i 2011 og 2012. Det viser en undersøgelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
- Man har så at sige givet tilskud til at flytte beskæftigelse fra et kriseår til et andet. Fra nu af kommer der kun negative effekter af renoveringspuljen, siger Anita Vium, cheføkonom i 3F.
Få ekstra jobs
Set over hele 2009 gav puljen 4.000 job. Da hovedparten af alle tilskud er givet til fremrykning af projekter, der alligevel var blevet udført, men blot på et senere tidspunkt, bliver effekten negativ i de nærmeste år. I 2010 koster puljen samlet 1.200 job, i 2011 i alt 1.100. Det betyder under ét, at renoveringspuljen over tre år brutto har givet 1.800 nye arbejdspladser, konkluderer man i analysen. Man slår samtidig fast, at husholdningerne har holdt igen med andet privatforbrug for at få penge til egne investeringer i forbindelse med renoveringspuljen. Indregnes denne effekt, så er beskæftigelseseffekten over tre år blot 700-1.000 personer.
Offentlige investeringer
- Det er chokerende lille beskæftigelseseffekt af så mange penge, siger 3F’s chef-økonom Anita Vium.
- Der er sikkert mange familier, der har været glade for at få tilskud til renoveringsarbejde, de alligevel ville have udført. Men set ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, er pengene givet dårligt ud. Enten burde en sådan tilskudsordning have været mere permanent - eller også skulle man have anvendt pengene til offentlige investeringer, siger hun.
Undersøgelsen af renoveringspuljen viser, at kun 10 procent af alle projekter er arbejde, der ikke ville være blevet udført uden det statslige tilskud.
Sigh
