23948sdkhjf

Glaserede tegltage blænder fortsat naboer

Første slag i kampen mod skinnende og blændende sortglaserede tegltage ser ud til at være tabt
90 beboere fra Århus-forstaden Hasle har bedt kommunen om at ændre i byplanvedtægten, så det bliver forbudt at bruge glaseret tegl på husene i området.

Hver gang solen skinner, sender de blanke tage skarpe lysreflekser ud i alle retninger - til stor gene for naboerne. Men fra kommunal side er der ingen hjælp at hente, selv om der er dukket lignende sager op andre steder - blandt andet i Lystrup - hvor en beboer er så generet af naboens reflekterende tag, at det trækker op til en retssag.

Foreslår deklaration

Århus kommune vil imidlertid ikke være med til at ændre byplanvedtægten og foreslår i stedet grundejerne at tinglyse en deklaration på den enkelte ejendom om, at glaseret tegl ikke er tilladt. Men det giver ægteparret Poul og Rita Schou ifølge Århus Stiftstidende intet for. De klagede over de generende lysreflekser allerede i 2007, og de spørger retorisk:

- Hvordan skal vi få alle beboere i et område med på kommunens forslag? Det vil aldrig lykkes, for de folk, der sætter frihed over alt, vil aldrig skrive under af rent principielle grunde. Det er som om kommunen siger “det her må I selv ligge og rode med", siger ægteparret.

I takt med at flere og flere sager dukker op, lyder der også bekymrede ryster fra arkitekterne, hvoraf de færreste vil have andel i sortglaseret herregårdstegl på huse, der ikke oprindeligt er bygget til den type tagdækning.

Tag uden arkitekter

Arkitekt Jan Knudsen, Århus, mener, at det i langt de fleste tilfælde er bygherren og/eller bygmester, som har fundet den type tegl:

- Det er mest sandsynligt, at der netop ikke har været arkitekter omkring de blændende tegltyper. Ofte kommer disse lidt storladne tage på huse, der størrelsesmæssigt ikke kan bære det, siger han til Mester Tidende.

Dertil kommer, at prisen på den type importeret tag er faldet de senere år - uden at holdbarhed nødvendigvis følger med, og det kan være grunden til, at så mange vælger dem.

Med til historien hører, at det i dag i nyere boligområder som regel er forbudt at bruge sortglaseret tegl. Både arkitekter og politikere er klar over, at de skinnede teglsten kan blænde naboerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087