23948sdkhjf

Præcise tørskæringer

Har man endnu ikke prøvet at skære med en spiralsav, så har RotoZip gjort det mere fristende og lidt billigere at komme i gang. For det nye RotoZip X-Core Starter Kit er den ideelle løsning til at tørskære f.eks. alle hårde fliser til gulv og væg. Startsættet indeholder den kraftige spiralsav RotoZip RZ5 og fire diamantforstærkede X-Core hulsave til særpris. X-Core er de hurtigste hulsave på markedet og eneste rigtigt effektive tørskæringsløsning til rene snit uden brud i selv de hårdeste materialer.

RotoZip RZ5 er et kraftigt præcisionsværktøj til svære håndholdte tørudskæringer. Hemmeligheden bag kraften i maskinerne er en roterende bevægelse, som gør det muligt at udføre hurtige snit i selv meget hårde materialer – og tilmed spare tid og kræfter, da en RotoZip-spiralsav både er nem at anvende og har en lav vægt på bare 1,6 kg. Spiralsaven har softgrip-håndtag og et softband-håndtag, der gør den behagelig at arbejde med. Det professionelle skæreværktøj har en ubelastet hastighed på 30.000 omdrejninger i minuttet og drives af en motor på 600 watt. Maskinen har også en støvtæt afbryder, som fungerer selv ved meget støvet arbejde.

Takket være en ny teknologi kan en enkelt X-Core-bit tørskære helt op til 100 huller i porcelæn, før den skal udskiftes. Det skyldes en særlig hærdningsproces i et vakuumkammer med en temperatur på over 1.000 grader C, der får diamantpartiklerne til at sidde helt tæt og præcist sammen uden højdeforskelle eller overlapninger. Det gør X-Core langt stærkere end traditionelle diamantbor, hvor diamanterne blot er el-pletterede.

X-Core-startsættet kan købes hos professionelle forhandlere landet over. Den vejledende udsalgspris ekskl. moms er 2.498 kr. Til denne pris får man både spiralsav og fire X-Core-hulsavse til en væsentlig lavere pris end, hvis man købte spiralsaven og hulssave separat.

Startsættet leveres med spiralsaven RotoZip RZ5, fire X-Core hulsave i diametrene 8 mm, 12 mm, 21 mm og 30 mm, en vakuumforsats til tilslutning af støvsuger og en praktisk bæretaske.

Se videointroduktionen til X-Core hulsave på: http://kortlink.dk/6xm2
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078