23948sdkhjf

Kort nyt - februar 2010

Vokseværk på VUC-center Århus

Bag teltet over VUC på Ingerslev Boulevard i Århus arbejder håndværkere under ledelse af WO råsted a/s på højtryk med at gøre klar til etablering af nyt velisoleret skifertag og nyindretning af 270 kvm tagetage.

- I dag er bygningen pakket ind for at sikre konstruktioner og materialer mod vejrlig og fugt, men når vi i løbet af februar pakker bygningen ud, har den fået en hel ny profil med nyt tag og nyindrettet tagetage, der bl.a. får naturligt lys-indfald fra 56 nye veluxvinduer, fortæller byggeleder Jacob Sørensen fra WO Råsted i Randers, som står i spidsen for alle tømreropgaverne.

Selve renoveringsprojektet er projekteret af Årstiderne A/S og gennemføres i hovedentreprise af Løgten Murer & Entreprenørforretning A/S med Viggo Madsen A/S som ingeniør.

Mændene strømmer til VUC

Flere og flere mænd uddanner sig på voksenundervisningscentrene (VUC). I skoleåret 2008/2009 steg antallet af mænd med 13 procent mens antallet af kvinder kun steg med 2 procent. Den samlede stigning var på 6 procent. Der er dog fortsat næsten dobbelt så mange kvinder som mænd på VUC, oplyser Danmarks Statistik.

166 års københavner- eneret brudt

Folketingets har med 166 år forsinkelse ophævet den eneret, som København og Frederiksberg Kommuner gennem Stadskonduktøren har på at udføre matrikulære arbejder. Private landinspektører kan fra 1. oktober i år arbejde i fri konkurrence, som man siden 1844 har kunnet gøre i landets øvrige kommuner - dog med undtagelse af Sønderjylland, som først blev "frigivet" i 1999.

- Nedlæggelsen af stadskonduktøren betyder, at man i København og Frederiksberg kommuner nu sandsynligvis kan se frem til en sagsbehandling med en lidt anden kadance og med mulighed for, at få løst opgaver i et frit konkurrerende marked, siger landinspektør Kristian Baatrup, medejer af Landinspektørkontoret i Helsingør, som er et af landets ældste.

Fremtidens Gellerup et skridt videre

Omdannelsen af de hårdt belastede Århus-bydele Gellerup og Toveshøj fra et udsat boligområde til en attraktiv, ny bydel er kommet et skridt videre, efter en enig politisk styregruppe har sendt dispositionsplanen for fremtidens Gellerup et skridt videre. Det er meningen, at planen skal i offentlig høring i marts, og der er tre konkrete forslag til omdannelsen af området.

Håbet er, at antallet af almene boliger i området skal være nedbragt fra de nuværende 90,4 procent til 30 procent senest i 2030. Det skal ske ved nedrivninger af tre boligblokke og dels ved at bygge nye privatejede boliger.

Hold nu fast!

’Hold Fast’ får 12.000 unge i Region Syddanmark og Region Midtjylland til at tage springet fra folkeskole til ungdomsuddannelse og ende med et eksamensbevis i hånden. Line og Sabrina fra Kolding og Mike fra Viborg har fået hjælp af en voksenmentor til at håndtere de problemer, der kan opstå når folkeskolens trygge rammer skiftes ud med en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. EU’s strukturfonde og Erhvervs- og Byggestyrelsen giver 34 mio. kr. til projektet "Hold Fast", der skal få unge i Region Syddanmark og Region Midtjylland til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125