23948sdkhjf

Gulvrenovering af gamle og beskadigede gulve

Max4 FS10 Therm er armering, afretning og varmefordeling i én og samme plade
Stålpladerne Max4 FS10 Therm bruges til udstøbning og armering af ultratynde og meget lette betongulve. Pladerne har en meget lav byggehøjde på kun 10 mm og er specielt udviklet til renovering i den ældre boligmasse, hvor der ofte kan være problemer med belastning, højde og vægt. De kan anvendes oven på eksisterende, beskadigede og/eller skæve gulve i træ, beton m.v.

Ved indbygning af gulvvarme i Max4 FS10 Therm, virker pladerne også som effektive varmefordelingsplader og de er meget velegnede som lyddæmpende gulve.

Max4 FS10 Therm er som nævnt stålplader med en specielt presset og udstanset profil som består af en profileret overplade og en plan underplade. Over- og underpladen er samlet lidt forskudt for hinanden, hvorved der dannes en overlapning, som udgør en stabil samleflade. De dobbelte plader bliver lagt med overlapning langs pladekanterne, klikkes ned i hinanden og fastholdes mekanisk ved hjælp af tunger, der bukkes ned og derved låser pladerne sammen.

Udstøbning

Efter nedlægning af Max4 pladerne, udstøbes der en cement- eller anhydritbaseret selvnivellerende gulvflydespartel. På grund af den åbne struktur i pladerne, flyder spartelmassen ned i og igennem disse og virker derfor både som udfyldning og afretning. Oven på det færdigstøbte gulv kan der lægges alle former for hårde eller bløde gulvbelægninger som f.eks. klinker, trægulve, vinyl eller tæpper.

Gulvvarme

Max4 FS10 Therm pladerne er meget velegnet til ultratynde gulve med gulvvarme. Mellem over- og underpladen kan der indbygges El-kabler eller tynde vandbårne slanger (Ø 8 mm), hvorved pladerne også vil virke som effektive varmefordelingsplader. På denne måde kan højden begrænses til kun 15 mm (+ slutbelægning).

Lyddæmpning

Ved lyddæmpende gulve og etageadskillelser, udlægges Max4 pladerne på et tyndt skillelag. Fonofive er en tynd trinlyddæmpende måtte, der er specielt udviklet til anvendelse i ultratynde gulvkonstruktioner med gulvvarme. Fonofive lydisoleringsmåtten har en høj lydisoleringsevne på 27 dB og en minimal tykkelse på kun 6 mm. Den robuste overflade og den trykfaste isolering, gør den velegnet i forbindelse med Max4 pladerne og gulvvarme udstøbt med flydespartelmasse.

Læs yderligere på www.eftex.dk

EFTEX aps

Stand nr. D-5209
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078