23948sdkhjf

Øget fokus på efteruddannelse

Arbejdsgivere og lønmodtagere i installationsbranchen vil have flere på efteruddannelse i det nye år
Selvom interessen for at komme på efteruddannelse i installationsbranchen var markant højere i 2009 end i årene forud, så er der ingen tvivl om, at der skal sættes øget fokus på efteruddannelse i det nye år. Det er den holdning, som gør sig gældende både i Dansk EL-forbund og i Blik- og Rørarbejderforbundet.

De to fagforeninger kører netop nu en kampagne blandt deres medlemmer, som opfordrer svendene til at gå på efteruddannelse.

- Flere tusinde VVS-svende forærede sidste år deres mester godt 12.000 kroner hver især, da de ikke gjorde brug af deres ret til betalt efteruddannelse i arbejdstiden. Det vil vi forhindre gentager sig i det nye år, siger Blik- og Rørarbejderforbundets uddannelsessekretær, Kim Fusager.

- Frem for at opkvalificere sig ved at tage på efteruddannelse i to uger med løn, valgte langt de fleste VVS-svende i stedet at gå på arbejde. På den måde har flere tusinde VVS-svende foræret deres arbejdsgiver to ugers produktivt arbejde, påpeger uddannelsessekretæren.

Kim Fusager gør opmærksom på, at netop efteruddannelse kan sikre medarbejderne beskæftigelse.

Hvem har skylden

Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-forbund har i deres overenskomster forhandlet sig frem til, at svendene hvert år har ret til 74 timers efteruddannelse med løn.

- Flere tusinde blev i stedet hjemme i firmaet for at arbejde. Det betyder, at en VVS’er med fagets gennemsnitlige timeløn har sagt nej til godt 12.000 kroner i løn, siger Kim Fusager.

Han oplyser, at arbejdsgiverne er enige med lønmodtagerorganisationerne i, at efteruddannelse af svendene er vigtig for installationsbranchens fremtid.

- Derfor er det beklageligt, at kun hver 7. VVS-svend ifølge Blik- og Rørarbejderforbundets seneste opgørelse deltog i efteruddannelse sidste år, siger Kim Fusager. Han er imidlertid ikke klar over, om det er svendene, der ikke er opmærksomme på deres mulighed for tage på 74 timers efter-uddannelse med løn, eller om det er mester, der holder dem tilbage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063