23948sdkhjf

Stadig flere ledige

Hver femte svend i alderen 20 til 24 år går ledig. Forbundsformand er rystet
Det er rædselsfuldt at se på. Sådan siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer, om de unges ledighed.

Max Meyer stiller sig samtidig undrende overfor et indslag, som DR bragte umiddelbart før jul. I indslaget satte DR fokus på manglen på VVS-lærlinge i Nordjylland. Situationen blev beskrevet som alarmerende.

- Set som helhed er det de yngste lærlinge og svende, som er hårdest ramt i VVS-branchen, siger forbundsformanden.

Således viser de første tal i det nye år, at hver femte svend i alderen 20 til 24 år fortsat går ledig.

- Det er godt nok altid de yngste svende, der rammes hårdest, når ledigheden stiger. Men denne gang er det langt værre end tidligere, mener Max Meyer.

- Da ledigheden for seks år siden lå nogenlunde på samme niveau som nu, havde de yngste svende en langt lavere ledighed, påpeger forbundsformanden, der synes, at det er direkte samfundsskadeligt, når de unge "maltrakteres", som de gør nu.

- Det gør kun ondt værre, at de unge svende aldrig tidligere har kendt til arbejdsløshed. Derfor er de ikke alene fysisk smidt ud af arbejdsmarkedet. De er smidt ud rent psykisk, og det har mange af dem meget svært ved at klare, siger Max Meyer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073