23948sdkhjf

Konsolidering i rengøringsbranchen

Polaris satser på yderligere fusioneringer med veldrevne og lønsomme rengøringsvirksomheder
Konsolidering, fusionering og lukning af rengøringsvirksomheder. Det har været tre centrale begreber indenfor rengøringsbranchen i året, der netop er gået. Samtidig kan det meget vel blive kendetegnende for branchen i det nye år. Sådan siger managing partner i Polaris, Jan Johan Kühl, der står bag en af sidste års største fusioner.

- Med købet af RENON Rengøring A/S styrkedes vores position både på det offentlige og private rengøringsmarked, fortæller Johan Kühl ALLIANCE+, der er ejet af Polaris.

Han beskriver handlen mellem RENON Rengøring og ALLIANCE+ som et stykke klassisk private equity.

- Polaris har tilført RENON Rengøring kapitalmæssig styrke, ledelsesmæssig sparring og know-how og medvirket til en fremtidsorienteret konsolidering af begge virksomheder, som i disse tider kun vanskeligt kan lade sig gøre uden den model, som vi repræsenterer, siger han.

Managing partneren gør opmærksom på, at tilkøbet af RENON Rengøring viser, at generationsskifte og fusionering også i krisetider kan lade sig gøre på en forretningsmæssig sund og udviklingsorienteret måde.

- Når vi har købt en af hovedstadsregionens mest velanskrevne og veldrevne rengøringsvirksomheder, så har vi også styrket vores egen position som aktør indenfor rengøringsbranchen med en stærk markedsposition og en god portefølje af velrenommerede kunder i den private og den offentlige sektor. Købet viser også, at der er handling bag vores strategi om, at stærke og velanskrevne virksomheder styrker hinanden. ALLIANCE+ vil også efter købet af RENON Rengøring fastholde fokus på kerneområdet rengøring, og vil fortsætte den organiske vækst ved blandt andet at tilbyde kunderne en bred palet af services og specialiserede ydelser, fortæller Jan Johan Kühl.

Som strategen bag fusionen lægger han ikke skjul på, at Polaris er klar til yderligere fusioner med veldrevne og lønsomme rengøringsvirksomheder i 2010, hvis det kan konsolidere ALLIANCE+ på markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093