23948sdkhjf

Store brugtcentre på vej

Det vrimler med brugte maskiner, og nu vil to af markedets aktører sætte salget i system
Der er masser af godt brugt grej at få fat i, men hvor finder man lige det helt rigtige? Det spørgsmål er der nu to af aktørerne på det danske marked der kan besvare, nemlig henholdsvis Helms TMT, og Scantruck A/S i Skive.

De har som sådan ikke noget med hinanden at gøre, og så dog lidt alligevel, for mens Scantruck nu har fået importen af Komatsu, så har Helms købt restlageret fra det hedengangne firma KFD A/S.

Det betyder for Helms TMT’s vedkommende, at der er en række nyere demomodeller og brugte maskiner, der skal ud at køre. Derfor har Kristian Helms fordansket begrebet “outlet" dvs. et sted, hvor alle kan få sine maskiner sat til salg. Det er i princippet en bar mark med tilhørende skurvogn og en hal på 1.200 kvm, lidt varme, og en kop kaffe, og så ellers maskiner i læssevis.

- Jeg tror på, at outlet ideen kan bruges til noget også inden for maskinsektoren. Det er jo en udenlandsk idé som mig bekendt ikke rigtigt er set indenfor vores branche før i Danmark, siger Kristian Helms til Mester Tidende. Der vil kun være åbent nogle få gange ugentligt i et antal timer, hvor folk kan komme og kigge og få en snak med en repræsentant fra firmaet.

Ideen gennemføres bl.a. i samarbejde med leasingselskaber, som skal have afsat brugte maskiner fra deres leasingkunder.

Outlet-stedet bliver lige udenfor Herning og vil under navnet Maskin Outlet have åbent nogle timer en dag om ugen og en lørdag hver måned. Som Kristian Helms formulerer det:

- Den dag der er udsolgt, og vi kan lukke outlet-butikken, er krisen afblæst, så det glæder jeg mig sådan set til, siger han med et smil.

Brugtcenter i Skive

Hos Scantruck i Skive har man også en lang række brugte maskiner til salg. Det skal der også sættes system i, og det sker ved at opføre en hal til formålet på 6.500 kvm, så maskinerne kan komme inden døre. Her finder man det vigtigt at få den rigtige pris hjem på maskinen, og ikke kun for maskinen men også for det udstyr der sidder på den.

Denne måde er mere en slags brugtcenter, hvor man udelukkende ser på brugte maskiner, og hvor man kan gå ind og se på måske flere maskiner af samme mærke og størrelse, men hvor udstyrsniveauet er forskelligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078