Kunne sortere forskallingsbrædder før han kunne læse
Og i dag siger 52-årige Tømrer Henrik af og til nej til store entrepriser, men altid ja til de mange faste private kunder. Også til at sætte et billede op eller justere en skabslåge
- Det var en reklamemand, der fandt på navnet Tømrer Henrik, dengang jeg for tretten år siden startede op for mig selv. For det passer mig meget bedre at være på fornavn.
Og reklamemæssigt har det virket fint med et logo bestående af navnet Tømrer Henrik samt en tegning af en glad og smilende tømrer. Eksempelvis var jeg for et par år siden i Hvide Sande for at reparere et sommerhus, som en af mine kunder har. Samtidig var vores anden bil med samme logo ude her i Næstved. En fragtmand kom et par dage efter og sagde:
- Det er rigtig nok et stort firma I har. For jeg har lige været i Jylland og set en af jeres biler dér!
Men ud over bilerne reklamerer jeg ikke. Har blot firmaet med i telefonbogen, fortæller Tømrer Henrik.
Voksede op med tømmer
- Jeg har vist altid villet være tømrer. Min morbror havde en ledende stilling hos Meding Tømmerhandel, og når der kom træ med jernbanevognene, fik jeg som lille dreng lov til at gå lidt med. Hvilket resulterede i, at jeg kunne sortere forskallingsbrædder i 1., 2. og 3. sortering inden jeg kunne læse.
Jeg var ikke ret gammel, før jeg begyndte at lave lidt fusk. Så jeg havde konto hos tømmerhandelen i en meget ung alder, siger Tømrer Henrik og fortsætter:
- Men jeg skulle tage realeksamen før jeg måtte få en læreplads. Blev så udlært her i Næstved, og arbejdede derefter nogle år hos forskellige mestre.
Dog – det var i 80’erne og byggeriet lå meget stille. Efter at være holdt op hos en tømrermester kørte jeg på vej hjem forbi et vaskeri; gik ind og spurgte, om de kunne bruge mig? Hvorefter jeg i nogle år kørte vaskeribil.
På vej mod de fyrre år sagde jeg imidlertid: Skal jeg være selvstændig, så er det nu!
Du skal have hår på brystet
- Meget tidligt som selvstændig var jeg så heldig, at en murermester, der bor et stykke nede ad vejen, kom og sagde til mig:
- Du skal have hår på brystet! Og det får du ved at komme med i fællesskabet med os andre lokale mestre. Jeg skal nok anbefale dig.
Og jeg kom med i det, som i dag er Dansk Byggeri’s Lokalforening Næstved. Der på sæt og vis er en stor erfa-gruppe. Samtidig med, at man lærer at kende alle de mennesker, der har noget at sige inden for byggeriet. Hvilket har haft meget stor betydning for mig. For nok kender vi alle hinanden i en by som Næstved – eller Korsbæk – men forskellen er; i stedet for at stå ude på fortovet, så at blive inviteret ind i stuen.
Jo, det har også givet mig hår på brystet. Nu siger jeg af og til nej til store entrepriser, siger Tømrer Henrik.
Passer og plejer de private kunder
- Min kundekreds er i høj grad private kunder. Og dem har jeg rigtig mange af. For det rygtes, at arbejdet bliver lavet ordentligt og korrekt.
Jeg er altid selv med ude hos kunden og starte en opgave op. Så det er mig, der styrer svendenes arbejde.
Ofte er det mig selv, der udfører arbejdet. For vi er ikke større, end jeg arbejder med som svend. Foruden jeg inden fyraften er rundt alle de steder, vi arbejder den dag. Så jeg kan svare kunderne præcist, hvis de ringer om aftenen.
"Jo, der mangler lige lidt, og vi er færdige i morgen klokken 9", siger Tømrer Henrik.
- Såvel kommunikationen med kunderne som arbejdet skal være i top. Og jeg er ikke den billigste. Men sker det, at noget skal laves om, så sørger vi hurtigt for det. Ligesom ingen opgave er for lille. Hvorfor jeg har været ude og sætte et maleri op for en pensionist. En anden opgave har været at rette en skabslåge.
Alt i alt har vi 95 procent af vores opgaver lokalt i Næstved, og vi har slet ikke været i København i år.
Har afskrevet mindre end 50.000 kr.
Tømrer Henrik har nu i en årrække haft sin kone Dorrit til at passe kontoret. Og hun tæller op, at de samlede tab i årenes løb bliver mindre end 50.000 kr. Ikke mindst fordi Tømrer Henrik foretrækker mange mindre opgaver, end få og store.
- Vi har været oppe på seks svende, men det gik slet ikke. Der var alt for meget, som skulle laves om. Det tjente vi ikke meget på, siger Tømrer Henrik og fortsætter:
- Indtjeningsmæssigt har vi det bedst med den størrelse, vi har. Samtidig med, at vi har det hyggeligt med hinanden i virksomheden. For eksempel er det stort set svendene, der bestemmer, hvornår vi holder ferie.
Måske lukker vi så et par uger.
Eller også kører de tilbageværende firmaet videre, som nu, da Dorrit og jeg har rejst rundt i Australien én måned med børn og svigerbørn. Vi besøgte blandt andet en af vores første lærlinge, Mads, der har etableret sig som tømrer dernede.
