23948sdkhjf

Byggepladser er private

Fagforeninger har ikke har adgang til en byggeplads uden ejerens samtykke, viser ny dom
Retten på Frederiksberg fastslår i en ny dom, at en byggeplads er privat ejendom, hvortil der kun er adgang efter forudgående aftale med ejeren. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en håndværker på byggepladsen giver adgang til pladsen. Tilladelsen kan ifølge dommen kun gives af ejeren.

Med dommen afsluttes en lang debat med fagforeningerne, som altså ingen særlige beføjelser har til at få adgang til at udføre kontrolopgaver på byggepladser.

Det betyder også, at en overtrædelse af reglerne ved at trænge ind på en byggeplads uden tilladelse er en overtrædelse af straffeloven. Dommen kommer ikke bag på Dansk Byggeri, som har diskuteret forhold med fagforeningerne ved mange lejligheder. Her er man derfor også tilfreds med at få rettens ord for denne fortolkning af loven.

Vi har altid ment fra arbejdsgiverside, at fagforeningerne ikke kunne påberåbe sig en særlig beføjelse til at gå ind på privat område.

Men fagforeningerne har omvendt stedse påstået, at de har noget, der ligner en grundlovssikret ret til at komme på byggepladserne og kontrollere. Det er nu endelig slået fast ved en dom, at en sådan ret ikke eksisterer og aldrig har eksisteret. Vi går naturligvis ud fra, at fagforeningerne tager dommen til efterretning, siger direktør i Dansk Byggeri, Børge Elgaard, i en kommentar til dommen.

cmn
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062