23948sdkhjf

CRAMO bygger camp til 350 metroarbejdere

CRAMO A/S skal står for opbygningen af en camp ved Vasbygade i København med beboelse og fritidsfaciliteter til ca. 350 personer, der skal arbejde på Metro Cityring
Når metroarbejdet i København for alvor går i gang efter sommerferien, vil der komme en del arbejdskraft udefra, og de skal bo i en camp ved Vasbygade i Sydhavnskvarteret af København. Cramo har vundet ordren på opbygning af campen med plads til ca. 350 beboere.

Campen opføres på et areal ejet af DSB, og som lejes af Cramo for Copenhagen Metro Team (CMT). CMT er et joint venture mellem tre italienske firmaer, der skal udføre metrobyggeriet. Cramo leverer et totalprojekt og har været tovholder for projektet helt fra udpegningen af placeringen, som er sket i samarbejde med Københavns Kommune. Efterfølgende har Cramo indgået lejeaftale for arealet med DSB og taget sig af alt myndighedsbehandling.

Arealet ligger i dag tomt, men det har tidligere været brugt som containerplads. Den miljømæssige status på pladsen er uafklaret, så for at undgå miljøproblemer for den midlertidige camp lægges 10 cm rent stabilgrus ud over hele området. Derefter etableres forsyningsledninger, opklodsninger osv., inden montagen af de 213 moduler kan påbegyndes.

Entreprisen omfatter også hele anlægsdelen med veje, stier, parkeringsplads og udvendig belysning.

Standardmoduler

Selve opbygningen af beboelserne sker over to etaper med 200 sengepladser i august i år og yderligere ca. 150 sengepladser i januar 2013. Hvis Copenhagen Metro Team undervejs får et behov for ekstra beboelse, kan campen udvides op til maximalt 400 sengepladser. Nedtagningen sker over fire etaper og slutter i januar 2016, så det samlede forløb strækker sig minimum over 3½ år.

Hele byggeriet gennemføres efter gældende BR10 krav til beboelse. Ud over de varmetekniske løsninger monteres eksempelvis lydglas for at sikre mod støjproblemer fra de stærkt trafikerede omgivelser.

- Når det kan lade sig gøre at opbygge en camp med 350 sengepladser i løbet af så kort tid, skyldes det, vi anvender Cramo standardmoduler. Størstedelen af dem har vi på lager, og de indrettes enten med én lejlighed eller to lejligheder i hvert modul – alle med eget bad og toilet, fortæller projektchef Mads Blom.

- Ved at opbygge en samlet camp for de mange medarbejdere hos Copenhagen Metro Team opnår firmaet dels at sammentømre staben som et team og dels at lette kommunikationen, fordi medarbejderne vil lære hinanden godt at kende gennem dagligdagen i campen, men også hele logistikarbejdet med at transportere medarbejderne til og fra de 21 byggepladser rundt i hele København vil blive minimeret, siger Mads Blom.

Foruden selve beboelsen opføres en bygning med opholds- og fritidsfaciliteter samt kantine. Cramo har flere samarbejdspartnere koblet på projektet for at levere et totalkoncept til Copenhagen Metro Team.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078