23948sdkhjf

Stærke akku-høvle

To nye akku-høvle fra Bosch har et ultraskarpt Woodrazor-knivsystem, som sikrer høj overfladekvalitet
Bosch udvider sit sortiment af akkuværktøj med lithiumbatteri og lancerer to stærke og kompakte høvle, GHO 14,4 V-LI Professional og GHO 18 V-LI Professional.

Maskinerne vejer kun henholdsvis 2,5 og 2,6 kg, hvilket gør dem til de letteste høvle i deres klasse og derfor nemme for håndværkere at bruge på byggepladsen, fx i forbindelse med klassisk justeringsarbejde som afhøvling af dørblade. I soloversionen er GHO 18 V-LI Professional en del af Click & Go 18 Volt-sortimentet, hvor alle maskinerne kan dele batteri med hinanden.

Både GHO 14,4 og 18 V-LI Professional er udstyret med let udskiftelige og holdbare Woodrazor-vendeknive, der er ultraskarpe og slidstærke, da deres æg er af karbidstål.

Disse vendeknive er hurtige at udskifte, såfremt de bliver slidt eller ødelagt af en skrue eller et søm. Høvlenes robuste aluminiumbundplade gør maskinerne lette at styre og fremmer derfor præcisionen. Bundpladen er 82 mm bred og har tre V-noter for let og fleksibel rejfning.

Derudover har begge høvle en letlæselig skala, der kan bruges til at justere spåndybde-indstillingen til op til 1,6 mm. Spånudkastet kan valgfrit sættes til højre eller venstre afhængig af arbejdssituationen, hvilket er unikt i forhold til konkurrerende akkumaskiner.

Høvlene har forbedrede ergonomiske håndtag, og maskinerne ligger derfor godt i hånden – selv når de anvendes til vertikalt arbejde. Det giver præcise resultater, og start-stop-kontakten sikrer forbedret sikkerhed og komfort.

Stærke batterier med elektronisk cellebeskyttelse

De to akku-høvle har højtydende lithiumbatterier på 14,4 eller 18 volt, og batterierne har en indikator, der viser hvor meget energi, der er tilbage. På blot en halv time er de fuldt genopladt med den hurtige lader.

Den elektroniske cellebeskyttelse (ECP) på maskinen giver batterierne en lang levetid og forhindrer overbelastning, overophedning og dybdeafladning af batteriet.

Batterierne har ingen hukommelseseffekt, og værktøjet kan derfor bruges med det samme – også hvis batteriet ikke har været brugt i flere måneder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078