23948sdkhjf

Banker søm i med en minigraver

17 finaledeltagere fra hele landet skal dyste i fire forskellige discipliner ved årets Danmarksmesterskab i minigraver. Finalen afvikles på E&H 12 i Herning den 11. maj
Maskinudlejningsfirmaet Loxam har indledt konkurrencerne om Danmarksmesterskabet i minigraver 2012. I alt 17 finaledeltagere fra hele landet skal dyste i fire forskellige discipliner ved messen E&H 12 i Herning den 11. maj

Den af finalisterne, som opnår den samlede bedste tid, kåres til Danmarksmester i minigraver 2012.

Hos LOXAM i Karlslunde blev det forleden Frank Jensen fra NCC, som gik videre til årets finale i DM for minigraver. Han kvalificerede sig i ved at være hurtigste mand i den åbne, indledende runde, som blev holdt forleden i forbindelse med et Åbent Hus-arrangement i Karlslunde.

- Igen i år viste de indledende runder, at deltagerne er utrolig dygtige og præcise til at håndtere minigraverne. Det har været en udfordring at tilrettelægge en finale, som lever op til den høje standard. Men jeg mener at det er lykkedes os at finde fire krævende discipliner, som både vil udfordre finalisterne og sikre god underholdning for publikum, siger administrerende direktør Hanne Baunsgaard fra LOXAM Danmark, der står bag DM for minigraver.

Ære og pokal – og et rejsegavekort

Danmarksmesteren i minigraver 2012 vil foruden æren og pokalen blive belønnet med et rejsegavekort på 10.000 kr., ligesom der er trøstepræmier og pokaler til nummer 2 og 3.

Som i de 17 indledende runder kommer finalen til at foregå i en halvanden tons gravemaskine eller såkaldt "minigraver med kipbar planerskovl". Det er en maskintype, som er blandt de mest benyttede i bygge- og anlægsvirksomhederne.

De fire discipliner i årets finale er:

• Afretningsøvelse, hvor gravemaskinens skovl bliver udstyret med en pind, som skal trækkes i mellem to stykker jern, uden at røre jernet.

• Maskinbowling, hvor føreren skal vælte seks bowlingkegler ved at skubbe en bold med maskines skovl.

• Balanceøvelse, hvor en betonklods skal løftes fra én piedestal og derefter stilles over på en anden piedestal.

• Forhindringsbane, som føreren skal gennemføre med en spand vand monteret på minigraverens arm. Det gælder om at spilde så lidt vand som muligt på vej gennem banen.

Ligesom sidste år vil stand up komikeren Sebastian Dorset kommentere finalen, så der bliver helt sikkert fart over feltet og masser af god underholdning for publikum.

Der er startskud til finalen fredag den 11. maj kl. 11.00, og LOXAM regner med at Danmarksmesteren er fundet i god tid inden kl. 15.00, hvor der er præmieoverrækkelse.

- Vi glæder os meget til en underholdende og retfærdig afvikling af finalen, og håber på at se masser af kolleger til finalisterne, samarbejdspartnere og andre interesserede på messen, siger Hanne Baunsgaard.

tøtte

Se video fra den indledende runde på Ekstra Bladet Håndværkeren
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096