23948sdkhjf

Student og elektriker på samme tid

Tradium tilbyder nu eux-elektrikeruddannelsen. Den henvender sig til unge, som ønsker at kunne fortsætte med videregående uddannelser, efter at de har afsluttet deres håndværksuddannelse
Den nye uddannelse, som har studiestart på Blommevej 40 i Randers efter sommerferien, kaldes eux-elektriker. Eux-elektriker er – ligesom eux-tømrer, der har stor succes – en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau, som kan tages i erhvervsuddannelserne. Uddannelsen giver eleverne på erhvervsskolerne adgang til de videregående uddannelser på lige fod med gymnasie- og hf-elever.

Som eux-elektriker kan man på 4 år og 7 mdr. opnå både svendebrev og studentereksamen – og dermed direkte adgang til videregående uddannelser, bl.a. ingeniør, el-installatør og teknolog.

– Tradium i Randers tilbyder nu også denne mulighed til de elever, som starter på vores grundforløb i indgangen strøm, styring og it til august. Det sker i et samarbejde med Tradiums eux-tømreruddannelse samt Aarhus Tech, som står for de efterfølgende skoleophold, siger teamkoordinator Peter Toubøl fra Tradiums el-afdeling.

Svendebrev + studenterhue

Oprettelsen af eux-elektriker sker blandt andet i erkendelse af, at mange unge har svært at vælge ungdomsuddannelse. Skal det være en praktisk orienteret erhvervsuddannelse? Eller skal det være en boglig, gymnasial uddannelse?

– Kommende elever på Tradiums gymnasielinje, eux-elektriker, kan nu få begge dele – og dermed både svendebrev og studenterhue i én og samme uddannelse. Det betyder, at man bliver uddannet som elektriker, men samtidig har mulighed for at læse videre enten med det samme eller når man har arbejdet nogle år som elektriker. Denne kombination af praktisk erfaring og boglig viden er meget efterspurgt i erhvervslivet, som mangler dygtige håndværkere og teknikere, som både kan bruge hænder og hoved. Dermed giver eux-elektrikeruddannelsen også mange spændende jobmuligheder, siger teamkoordinator Peter Toubøl fra Tradiums el-afdeling.

Fag på højt niveau

For at starte på uddannelsen til eux-elektriker skal man have afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat i matematik og fysik.

På grundforløbet vil eleverne på 39 uger opnå at afslutte en række fag på C-niveau, bl.a. matematik, fysik, dansk og engelsk samtidig med, at eleverne får et grundforløbsbevis. Det efterfølgende forløb foregår ved, et eleverne indgår en lærerkontrakt med et el-firma, og ved at man på skoleopholdene - ud over den obligatoriske el-undervisning - modtager undervisning i bl.a. følgende fag på højt niveau: matematik B, fysik B, dansk A, engelsk B, teknikfag A. I hele denne periode får man lærlingeløn.

Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, hg, htx, eux, eud, samt AMU. Skolen beskæftiger 540 medarbejdere og underviser 3.500 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på www.tradium.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093