23948sdkhjf

Geberit på Danmarks-tour

I juni og august tager markedets førende virksomhed indenfor sanitetsteknologi på Danmarks-tour, og møder installatører i hele landet med en LandRover og trailer, der er fyldt med nye produkter og viden
Det ser ud til at lysne for vvs-branchen, der de sidste år har haft svære tider. Skønt branchen stadig er presset, oplevede markedet sidste år en generel stigning i omsætningen på seks procent. Men dermed ikke sagt, at det er let at være VVS-installatør.

Geberit har derfor valgt at tage ud i sommerlandet på "Geberit On Tour" i juni og august for at få en snak med de danske installatører om fremtidens krav til kompetencer, produkter og håndværksmæssig kunnen.

Tour knytter kunderne endnu tættere

Geberit ønsker fortsat at styrke sit fokus på viden og sparring med kunder, hvor personlig rådgivning og udvikling af viden og kompetencer står helt centralt. Som noget nyt lancerer Geberit i år den specielle tour rundt til 25 byer i Danmark. Geberit On Tour er et internationalt koncept, der har haft stor succes i udlandet, og også herhjemme er der store forventninger.

- Geberit On Tour handler om vidensdeling med grossister og installatører. Her taler vi med kunderne professionel til professionel, og vi er i dialog med både mestre og lærlinge. På den måde lærer vi om deres behov, ønsker og betænkeligheder, mens vi deler vores viden og måske endda giver inspiration til deres arbejde, udtaler Landechef Bent Knudsen.

Produktpaletten med på tur

Kvalitet og holdbarhed er centralt for alt som Geberit beskæftiger sig med. Lige fra produktudvikling og –optimering, der kan gøre installatørens arbejdsdag lettere, til langsigtet støtte af installatøren i kraft af uddannelse, salgssupport og reservedelsgaranti.

På On Tour kan installatørerne stifte bekendtskab med produkter fra forskellige dele af produktpaletten. Blandt andet er den nye rustfri ventil og den nyudviklede Geberits Monolith til håndvask med på tur.

Geberit Challenge - hvem er Danmarks bedste installatør-team?

Under On Tour har de danske installatører også mulighed for at tilmelde sig konkurrencen Geberit Challenge, der løber af stablen den 2. november i år. Geberit Challenge udfordrer de danske installatører til at stille op i en dyst om, hvem der er Danmarks bedste installatør-team.

jfr

Fakta om Geberit

Geberit A/S er en del af den schweiziske Geberit-koncern med afdelinger over hele verden.

Koncernen har 6.100 ansatte og omsætter for cirka 13 mia. kroner. Virksomheden har siden 2005 haft sit danske og nordiske hovedsæde i Lystrup og med nyt kunde- og kompetencecenter

i nye lokaler i 2010. Tilsvarende gøres nu i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094