23948sdkhjf

Ved du om du har gravide medarbejdere?

Arbejdsgiver opsagde medarbejde i prøvetiden på grund af for højt sygefravær uden at vide, at sygefraværet var graviditetsbetinget. Det kostede arbejdsgiveren en godtgørelse til den afskedigede svarende til 6 måneders løn for en afskedigelse der er i strid med ligebehandlingsloven.
Opsigelse af gravid medarbejder kan være i strid med ligebehandlingsloven, selvom arbejdsgiver ikke kendte til graviditeten på opsigelsestidspunktet

Det skriver Mester Tidende

Advokat Erik Hovgaard fra advokatpartnerskaber lund elmer sandager forklarer, at der netop er truffet dom i Højesteret.

- Sagen drejede sig om en medarbejder, som blev opsagt i prøvetiden på grund af for højt sygefravær. Medarbejderen var imidlertid gravid, og sygefraværet var graviditetsbetinget. Arbejdsgiveren kendte dog ikke til graviditeten på opsigelsestidspunktet, og arbejdsgiveren vidste derfor heller ikke, at sygefraværet var graviditetsbetinget.

Højesteret dømte alligevel arbejdsgiveren til at betale en godtgørelse svarende til 6 måneders løn for afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven, oplyser advokat Erik Hovgaard til Mester Tidende.

Opsigelse kan trækkes tilbage

- Højesteret fandt, at ligebehandlingsloven også beskytter mod opsigelse på grund af graviditetsbetinget sygefravær, selv om arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet hverken vidste eller burde vide, at den pågældende var gravid. Dette gælder dog kun, hvis arbejdsgiveren ikke omgør sin beslutning om at opsige medarbejderen efter at være blevet bekendt med graviditeten.

Da arbejdsgiveren i den konkrete sag ikke omgjorde sin beslutning om opsigelse, og da opsigelsen var begrundet i for meget fravær, som var graviditetsbetinget, havde medarbejderen krav på en godtgørelse.

Højesterets dom betyder, at arbejdsgiveren skal vurdere, om en opsagt medarbejder skal tilbydes fortsat ansættelse, hvis det viser sig, at medarbejderen var gravid på opsigelsestidspunktet, og at arbejdsgiveren havde handlet i strid med ligebehandlingslovenm fremhæver advokat Erik Hovgaard.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094