23948sdkhjf

Det koster milliarder at ændre på topskat

Sættes grænsen for topskat op med 50.000 kroner, vil det koste 3,9 milliarder kroner, viser analyse.
SF går nu ud og siger, at færre skal betale topskat. Det vil komme mange almindelige lønmodtagere som håndværkere, metalarbejdere, sygeplejersker og skolelærere til gode, der i dag rammes af topskatten.

* Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat.

* Vælger man at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 50.000 kroner, vil over halvdelen af de almindelige lønmodtagere, der i dag betaler topskat, gå fri.

* Blot hver 10. lærer eller metalarbejder kommer til at skulle betale topskat.

* I dag skal du betale topskat, hvis du tjener mere end 389.900 kroner.

* I dag betaler 770.000 lønmodtagere topskat.

* Grænsen for, hvornår topskatten rammer, sættes i 2014 op til 409.100 kroner. Så vil 673.000 skulle betale topskat.

* Bliver grænsen hævet med yderligere 50.000 kroner for, hvornår du skal betale topskat, betyder det, at næsten 250.000 danskere slipper for skatten.

* Det vil koste 3,9 milliarder kroner at hæve grænsen for topskat med 50.000 kroner.

* Ifølge Dansk Metal vil arbejdsudbuddet stige med 4500 fuldtidsstillinger, hvis topskattegrænsen hæves med 50.000 kroner. Flere vil arbejde mere.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Metal.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094