23948sdkhjf

Unge med ejerbolig bliver sjældnere

Færre unge bor i egen bolig i dag end tidligere. Førstegangskøberen er blevet 10 år ældre.
Ikke så mange unge får foden under eget bord som tidligere. Faktisk er den gennemsnitlige førstegangskøber blevet op mod 10 år ældre, viser en analyse fra Nordea.

Siden 1985 er andelen af unge boligejere mellem 25-29-årige faldet fra knap seks ud af 10 til en ud af tre i 2011. Og de markante fald er også sket blandt de 18-24-årige og 30-39-årige.

- Det, vi kan se, er, at byen trækker mere end en bolig i eget navn. Og byerne er kendetegnet ved, at boligmassen består af færre ejerboliger end landsgennemsnittet gør, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.

De unge, der søger ind til byerne, bor i stedet til leje eller køber en andelsbolig. Og det betyder, at antallet af førstegangskøbere falder.

For der er simpelthen ikke nok ejerboliger i byerne til de unge. Andelen af ejerboliger er udgør en fjerdedel af det københavnske boligmarked, mens andelen af ejerboliger er 61 procent på landsplan.

Og det vil helt klart spille ind på priserne, selv om der er mange ting, der er med til at fastsætte, hvad en ejerbolig skal koste.

- Man kan ikke vide, hvordan den endelige prisudvikling bliver. Men man kan sige, at det her kommer til at lægge et nedadgående pres på ejerboligerne generelt, når vi ser på priserne i forstæderne og lidt væk fra byerne, siger Lise Nytoft Bergmann.

Oveni kommer, at det er de små årgange, der er parate til at flytte i ejerbolig. Mens dem, der er klar til at sælge, hører til de store årgange. Og det betyder, at der er færre til at købe, end der er huse til salg.

- Vi kan se, at det er de små årgange, der gerne vil ud i ejerbolig nu. Og at de årgange, der sælger, er seniorer, der hører til de store årgange. Så det vil have en nedadgående effekt på priserne, siger boligøkonomen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078