23948sdkhjf

Danske boligejere slipper 15 gange billigere

En dansk boligejer betaler 15 gange mindre i rente end de gældsplagede stater rundt omkring i Europa. En dansk boligejer kan i dag tage et 1-årigt realkreditlån til kun 0,35 pct. i rente, mens man i Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien skal betale 15 gange mere for at låne penge.
Investorernes massive efterspørgsel efter danske obligationer har presset de danske renter i den ene bundrekord efter den anden. Det betyder nye og billigere lånemuligheder for boligejerne, der i dag kan låne til kun 0,35 procent i rente i form af de populære 1-årige rentetilpasningslån.

Stik modsat går det i de såkaldte PIIGS-lande (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien), hvor staterne i gennemsnit betaler 5,25 procent i rente for et 1-årigt lån.

- Resultatet er en ekstrem rentesituation, hvor private, danske boligejere i gennemsnit kan låne 15 gange billigere end staterne i en række af Europas mest gældsplagede lande. Forskellen svarer til, at en dansk boligejer slipper med at betale omkring 3.500 kroner om året i rente for at låne en million kroner, mens den samme regning for den portugisiske stat lyder på godt 41.000 kroner.

Værst er det i Grækenland, hvor staten skal betale over 100.000 kroner i rente for at låne en millioner kroner i et enkelt år, siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.

Minus-renter en realitet

- De alarmerende udsigter for særligt Spanien og Italien betyder fortsat, at de internationale investorer flygter ud af Sydeuropa for i stedet at placere deres penge i Danmark og andre såkaldt sikre havne. Og så længe investorerne fortsætter med at søge ly i Danmark, er der udsigt til, at de danske renter fortsætter ned.

Hvad angår de danske statsobligationer, handles de allerede med minus-rente, og i dag betaler investorerne omkring 0,2 pct. i rente, når de køber gæld af den danske stat med en løbetid på op til fire år. Det betyder reelt, at investorer, ligesom når man lejer en bankboks, betaler for opbevaring af værdierne, og dermed tjener den danske stat penge på at låne penge.

Hvad angår Nationalbankens rente, er der også stigende sandsynlighed for, at den for første gang nogensinde bliver negativ.

Onsdag er der møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og her skal det besluttes, om centralbankens rente skal sænkes fra det nuværende niveau på 1 pct., der i forvejen er historisk lavt. Nationalbanken i Danmark har tradition for at følge trop, når ECB sænker renten, og dermed er det ikke længere utænkeligt, at flere af Nationalbankens rentesatser falder under 0 pct.. I sidste uge blev indlånsrenten sat ned til bare 0,05 pct. og udlånsrenten til 0,45 pct., forklarer Jens Nyholm.

Uholdbar situation

- Den ekstreme rentesituation sparer hvert år danske boligejere for milliarder af kroner i renteudgifter, men der er grundlæggende tale om en midlertidig og uholdbar situation. I øjeblikket prioriterer investorerne hovedstolen højere end afkastet, og derfor er Danmark fortsat interessant at placere penge i, selv om renterne er ekstremt lave eller endda negative.

Før eller siden vil investorerne imidlertid igen begynde at stille krav om et positivt afkast, og når det sker, vil vi igen få mere normale rentetilstande. Hvornår det sker, er vanskeligt at forudse. Det afhænger dels af politiske beslutninger og om, hvorvidt det lykkes at overbevise investorerne om, at gældssituationen i Sydeuropa er under kontrol.

En mulig løsning er at indføre fælleseuropæiske obligationer, og det vil med sikkerhed medføre stigende renter i Nordeuropa, idet man dermed spreder omkostningerne ved gældsafviklingen ud på alle lande i Eurozonen, fremhæver cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08