23948sdkhjf

Online-værktøj om alternativer til problem-kemi

Virksomhederne har fået et nyt online-værktøj, hvor de kan dele information om alternativer til problematiske kemikalier, de ønsker at udfase
Værktøjet SUBSPORT er en online platform, der giver vejledning i, hvordan man finder sikre alternativer til nogle af de mest farlige kemikalier, som er i brug på verdensplan. Sitet indeholder bl.a. en lang række praktiske cases og eksempler fra virksomheder og andre på vellykkede erstatninger.

Strengere lovgivning og stigende forbrugerbevidsthed presser virksomhederne til at producere og benytte mindre giftige produkter. Derfor står virksomhederne over for udfordringen at finde sikrere alternative kemikalier og teknologier – kaldet substitution.

Substitution kan være en kompleks tid- og pengekrævende proces. Men det kan også være relativt hurtigt og nemt, hvis den enkelte virksomhed kan få inspiration fra, hvad andre allerede har gjort. Det er idéen bag den voksende case database, der allerede indeholder ca. 100 historier om substitution af problematiske stoffer. Her kan man fx finde eksempler på, hvordan problematiske kemikalier og materialer som f.eks. bromerede flammehæmmere, PVC og forskellige skadelige opløsningsmidler kan erstattes.

- Formålet med denne hjemmeside er at sikre gennemsigtighed i information, der bidrager til at skabe et samfund med færre kemiske farer, siger Søren Larsen, adm. direktør i Grontmij Danmark, som er en af de fire organisationer og virksomheder bag sitet.

Eksempel fra byggeriet

Case-historierne er blevet leveret af en bred vifte af interessenter fra store multinationale virksomheder, små virksomheder, fagforeninger og hospitaler til universiteter og offentlige indkøbere.

En af casene er beskrevet af arkitektfirmaet Hune og Elkjær, som har tegnet byggeriet Seden Huse. Her ønskede man at reducere brugen af farlig kemi, og de foreskrevne produkter blev systematisk vurderet.

Det betød, at man under byggeprocessen bl.a. erstattede PVC gulve med svanemærket linoleum og trykimprægneret træ med lærketræ. Til overfladebehandling af udendørs træ var det planlagt at bruge tjære. Arbejde med tjære kan give allergiske reaktioner, så i stedet blev der brugt vandbaseret maling.

Ved systematisk arbejde blev der således brugt færre skadelige kemikalier i byggeriet, hvilket også vil være en fordel for indeklimaet.

tøtte

Se den nye hjemmeside her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079