23948sdkhjf

Øland udfordrer isoleringsbranchen med nye kundeservices

Gratis affaldshåndtering og trailerservice får flere og flere isolatører til at handle hos Øland
En kontant besparelse på affaldsgebyrer og nul tidsspilde på genbrugsstationen er en sidegevinst, isolatører får med, når de handler hos Øland i Brøndby. Ved butikken på Park Alle har Øland opstillet containere, hvor kunderne kvit og frit kan aflevere det mineraluld, cellegummi, metal og kemiske produkter, de ellers skulle forbi genbrugsstationen med.

Den gratis service nyder stor popularitet. Dagligt lægger omkring 20 kunder vejen forbi containerne, når de har været inde og handle hos Øland, og flere og flere kommer til.

- Øland er kendt for at gøre tingene anderledes og udfordre med nye ideer. Vi vil gerne gøre det attraktivt at handle med os, og det gør vi bl.a. ved at tilbyde services, som skaber værdi kunderne. Det kan være i form af sparet tid og dermed sparede omkostninger, siger Carsten Madsen, som er salgsdirektør i Øland.

- I øjeblikket taler alle om, at vi skal arbejde mere. Vi vil hellere gør det muligt at arbejde mere effektivt. Derfor har vi lanceret affaldsordningen, som sparer isolatørerne for rigtig meget spildtid. En typisk isolatør skal forbi genbrugsstationen et par gange om ugen og bruger tid på det, som enten kunne være sparet eller konverteret til kundetid.

Oven i hatten skal han betale et affaldsgebyr til kommunen, som f.eks. i Rødovre ligger på 16.000 kr. årligt. Det kan han slippe for nu, siger Carsten Madsen.

Har isolatøren ikke tid til at komme forbi Park Alle, tilbyder Øland ovenikøbet at afhente affaldet på byggepladsen, mod et mindre gebyr hvis det ikke er sorteret.

Trailerhotel

En anden innovativ service, Øland har lanceret i kampen om kunderne, er overnatning til trailere. Som isolatør kan man parkere sin trailer natten over hos Øland, som pakker den med de bestilte varer, så den er klar til afhentning næste morgen.

- Ideen opstod, fordi mange isolatører kommer og handler hos os om morgenen. Ofte bor de langt væk og er kørt hjem med en tom trailer om aftenen, som de så kører ud til os og får fyldt op næste morgen.

Både trafiksikkerhedsmæssigt og i forhold til benzinforbrug er det smartere at lade traileren overnatte hos os. Så pakker vi den, og isolatøren undgår at skulle stå i kø og vente på sine varer. Det er en win-win, hvor installatøren kommer hurtigere ud til dagens arbejde, og vi nedbringer ventetiden for kunderne, siger Carsten Madsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125