23948sdkhjf

VELUX-app inspirerer kunderne

VELUX har udviklet en mobil app, der kan hjælpe tømrermesteren til at visualisere ovenlysvinduernes placering og effekt i de rum, hvor kunden ønsker mere lys
Flere og flere danskere leger med ideen om at få mere dagslys ind i hjemmet med ovenlysvinduer. Men for mange bliver det ved drømmen, da det kan være svært at få fornemmelsen af, hvor meget lys ovenlysvinduer trækker ind i boligen, og hvilken forskel det vil gøre for det enkelte rum.

Heldigvis søger mange professionel rådgivning, og som fagmand har du flere muligheder for at hjælpe kunden med visualiseringen.

Den nye Experience App fra VELUX Danmark er et nemt og enkelt visualiserings- og inspirationsværktøj, der kan bruges til at visualisere ovenlysvinduernes placering og effekt for kunden i rådgivningsprocessen. Kunden kan også selv hente app’en og sidde i ro og mag derhjemme og finde den løsning, der passer bedst til boligen.

- Der er masser af muligheder med VELUX ovenlysvinduer, men det kan være svært for boligejere at finde den bedste løsning. Kombinationen af professionel rådgivning og visualiseringen fra app’en giver de bedste forudsætninger for kunden, når antallet og placeringen af ovenlysvinduer skal besluttes.

Udover visualiseringsværktøjet indeholder Experience App også billeder af indendørs dagslysløsninger, som kan inspirere kunden til at se muligheder, de ellers ikke havde overvejet, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.

Experience App har en simpel opbygning og er nem at bruge. Man finder den kombination af ovenlysvinduer, man ønsker at se, tager et billede af sit rum, og herefter kan man se ovenlysvinduet som en integreret del af rummet.

Ovenlysdesigner som næste skridt

- Vi vil gerne give professionelle de bedste værktøjer, når de skal rådgive kunderne til de optimale ovenlysvinduer. Experience App er nem og hurtig at bruge tidligt i processen, når kunderne skal se deres muligheder.

Senere i processen kan det være gavnligt at visualisere rummet mere præcist med VELUX Ovenlysdesigner, der giver flere muligheder for at skitsere kundens rum på computeren efter præcise mål og samtidig placere rummet i forhold til verdenshjørnerne. På den måde opnås de helt rigtige lysforhold, og kunden kan få synliggjort, hvordan dagslyset vil falde i rummet alt efter, hvilken ovenlysløsning, der installeres i taget, siger Jesper Salskov Jensen.

Experience App fås til iPhone og forventes at komme til Android i efteråret 2012. Den kan downloades på App Store, og på velux.dk kan man se en præsentationsvideo.

tøtte

Se den nye ovenlysdesigner her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11