23948sdkhjf

Overblik skaber gode byggesager

Falk Tag & Facade har skabt overblik over byggesagerne med gratis IT-værktøj
- Det er vigtigt at have overblik over opgaverne og det er vigtigt, at både kontoret og medarbejderne i marken er på omgangshøjde.
Derfor har vi nu i nogen tid forsøgt os med en professionel web- og app-baseret kommunikations- og projektstyringsplatform. Og det er gået over al forventning, siger adm. direktør Jan Falk Schollert, Falk Tag & Facade i Roskilde til Mester Tidende.

- Vi er foreløbig fire her i virksomheden som bruger platformen og det har allerede givet os gode effektivitetsgevinster, fordi platformen giver os bedre overblik og gør det nemmere at være opdateret.

Det sparer også en masse tid, at vi nu alle på samme har den samme viden om en byggesag. Tidligere gik der rigtig meget tid med at opdatere hinanden enten via telefonsamtaler eller når vi mødtes på kontoret eller på byggepladsen. Nu er det sådan, at hver gang vi opdatere på en byggesag, så få vi en hver især en advisering på telefonen eller tabletten, forklarer Jan Falk Schollert.

Struktur på opgaverne
Den web- og app-baseret kommunikations- og projektstyringsplatform, som Jan Falk Schollert har valgt at teste er gratis.

Det er firmaet GenieBelt, som stiller platformen gratis til rådighed. Ikke kun for Falk Tag & Facade, men for alle håndværksfirmaer. Platformen er især målrettet små og mellemstore virksomheder og henvender sig specielt til byggelederen, som er krumtappen i et hvert byggeri.

- De systemer, vi hidtil har brugt, har været meget svære at overskue og har krævet en masse tid at holde opdateret. Med GenieBelt platformen er det nemt og enkelt – og ikke mindst meget overskueligt. Vores mål er, at alle vore folk skal bruge platformen. De har jo alle en smartphone, og programmet er meget enkelt og nemt at forstå, så det er let at implementere, forklarer Jan Falk Schollert.
- Kommunikations- og projektstyringsplatform har givet os meget mere struktur, bedre overblik, bedre planlægningsmuligheder og en meget bedre mavefornemmelse. Og det har også medvirket til at gøre vores fælles mål mere synlige, fremhæver Jan Falk Schollert.

Status til kunderne
Det er ikke helt tilfældigt, at Jan Schollert er fremme i skoen, når det gælder om at udnytte IT-værktøjer.
- Helt lavpraktisk, så stamme det helt tilbage fra skoletiden, hvor mine forældre tvang mig til at deltage i maskinskrivningsundervisning. Som den eneste dreng i klassen!
Det betyder, at jeg i dag er hurtig på fingrene og kan få skubbet informationerne videre på de digitale platforme, forklarer Jan Falk Schollert, der er i øvrigt er udlært blikkenslager og har været med i virksomheden siden 1992.

Han har også brugt sine færdigheder ved tasterne og sin forståelse for at dele viden og information til at skabe dialog med kunderne om de igangværende opgaver.

- Vi mailer hver uge en status til vores kunder over vore den byggesag, som vi er i gang med at løse for dem. På den måde har vi fælles udgangspunkt og kan f.eks. hurtigt tage fat på eventuelle problemer i forhold til tidsplanen o.a.
Det er vores indtryk, at kunderne er glade for den ugentlige status-opdatering, hvor vi også viser billeder af byggesagen. For os er det en mulighed for at være i struktureret dialog med kunderne og samtidig skabe overblik. Nøjagtigt som vi har oplevet med kommunikations- og projektstyringsplatformen, siger Jan Falk Schollert.

GenieBelt


GenieBelt, som tilbyder den gratis web- og app-baserede kommunikations- og projektstyringsplatform, har en global vækststrategi og en global finansieringsmodel. Den platform, man tilbyder nu vil altid være gratis. Om kort tid vil virksomheden tilbyde yderligere funktioner i en Premium model, som man så vil kræve betaling for. Som udgangspunkt vil byggeledere og andre brugere kunne gennemføre projekter med alle deres projektdeltagere, uden at skulle investere i GenieBelts Premium model.
Se mere på geniebelt.com/dk /

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109