23948sdkhjf

Vigtigt at få IT-rådgivning

Det er svært at finde de rigtige IT-værktøjer. Derfor skal du søge rådgivning

Har du oplevet at købe IT-værktøjer, som ikke levede op til dine forventninger? Har du oplevet, at en kollega har anbefalet dig et IT-værktøj, som han er glad for, og så er det noget skrammel i din virksomhed? Har du oplevet, at IT-værktøjerne har været svære at komme i gang med? Eller har du droppet IT-værktøjer uden at komme i gang med at bruge dem?
Det er der mange håndværksmestre, som kan nikke genkendende til.

IT-værktøjer er en hjælp, men hvis du ikke har fundet det rigtige IT-værktøj eller det rigtige IT-værktøj ikke er implementeret rigtigt, så bliver hverdagen ikke nemmere men sværere!
Med den rigtige IT-rådgivning kommer du sikkert i land med dine IT-indkøb og implementeringer.

Sådan kan det gøres
Den uvildige IT-rådgiver BASIT er den eneste professionelle og 100 pct. uvildige IT-rådgiver, som er specialiseret i at styre håndværksvirksomheder sikkert i mål med deres IT-indkøb og implementeringer.
BASIT har siden 2007 hjulpet en lang række håndværks- og entreprenørvirksomheder med at finde, indkøbe og implementere effektive IT-værktøjer til at understøtte deres forretning. Gennem samarbejdet med virksomhederne har BASIT samlet erfaringer og gode råd til håndværksvirksomheder, der står over for en IT-investering.

Firmaet arbejder udelukkende med at rådgive håndværksfirmaer og det sker med afsæt i 3 grundlæggende forhold, som skal afklares for at man kan finde det rigtige IT-værktøj:
1. Virksomhedens behov
2. Virksomhedens krav
3. Økonomi/budget

Virksomhedens behov
- For at afklare virksomhedens behov for IT-værktøjer, er det vigtigt at se på virksomhedens struktur. Ikke så meget størrelsen, men hvilke opgavetyper virksomheden har, forklarer direktør Martin Profit Jakobsen, BASIT.

Andre vigtige forhold er bl.a. hvor mange opgaver virksomheden har i gang samtidigt. Har virksomheden få store projekter eller mange små – eller en blanding. Har virksomheden mange forskellige samarbejdspartnere i projekterne, og bruges der mange forskellige leverandører til materialer og materiel. - Mange forhold spiller således ind når virksomhedens behov skal afklares.

I forhold til virksomhedens behov er det også vigtigt at se på virksomhedens IT-modenhed. Hvad findes der af IT-værktøjer i virksomheden i forvejen, og hvornår er der sidst indkøbt et IT-værktøj. Og er medarbejderne gearet til at håndtere nye IT-værktøjer, fremhæver Martin Profit Jakobsen.

Virksomhedens krav
Det gælder virksomhedens krav, så er der specielt fokus på. hvad IT-værktøjerne skal kunne, og hvor skal de hjælpe. Skal virksomheden bruge hjælp til tidsregistrering, økonomistyring, produktionsstyring, kvalitetssikring osv.?

- Man skal selvfølgelig finde det rigtige værktøj til de rigtige formål. Det er simpelthen vigtigt at afklare internt i virksomheden hvilke krav og forventninger, der stilles til IT-investeringen. Samtidig skal man overveje hvordan ens IT-værktøjer skal hænge sammen.

Er det ligegyldigt om de hænger sammen, skal alt hænge sammen med f.eks. økonomisystem eller hvad er kravene til fremtidssikringen af virksomhedens IT-løsning? Skal IT-værktøjerne være placeret hjemme i virksomheden, eller skal de kunne tilgås på internettet alle steder fra?, forklarer Martin Profit Jakobsen.

Økonomi/budget
Sidst men ikke mindst skal man gøre op med sig selv hvad IT-værktøjerne må koste, samt om de skal købes eller lejes.
BASIT konsulenterne følger en fast, systematisk proces ud fra de tre overstående deviser når de hjælper håndværksvirksomheder.

Byggeriets helt eget IT-leverandørcenter
Med Byggeriets IT-leverandørcenter har BASIT skabt overblik og organiseret de mere end 250 IT-leverandører målrettet byggebranchen. På den måde sikrer BASIT konsulenterne, at håndværksvirksomhederne altid parres med det rigtige IT-værktøj og den rette IT-leverandør, og ikke mindst at håndværkerne får løsningen til den rigtige pris. Med IT-leverandørcentret sikres det, at
de valgte IT-værktøjer bedst muligt understøtter håndværksvirksomhedernes forretning inden for:
• Tilbudsgivning: Styr en struktureret og ensartet tilbudsgivningen med kalkulationsværktøjer, og få overblik over afgivne tilbud og kontakter
• Planlægning: Overblik med virksomhedens forskellige sager i forhold til projekt- og ressourcestyring.
• Udførelsel: Styr produktionen med en effektiv byggeproces med registrering af tid og materialer, styring af materiel og ikke mindst kommunikation mellem byggeplads og kontor
• Aflevering: Elektronisk kvalitetssikring og mangelregistrering.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109