23948sdkhjf

A. Enggaard lever godt af boligbyggeri

Byggeselskabet fik sidste år det største overskud efter skat siden 2010.
Bygge- og developerkoncernen A. Enggaard A/S melder om et overskud efter skat sidste år på lidt over 88 millioner kroner. Det er det bedste resultat siden 2010 og en fremgang på næsten 15 procent i forhold til regnskabsåret 2013.

Egenkapitalen i koncernen er nu på 630 millioner kroner.

- Fremgangen afspejler simpelthen, at vores marked er blevet bedre i takt med den økonomiske fremgang, siger administrerende direktør Asger Enggaard fra A. Enggaard.

Udviklingen er ifølge Asger Enggaard især drevet af byggeri af ejerboliger.

Boligbyggeri dominerer
- Det private boligbyggeri står for langt over halvdelen af vores omsætning sidste år, siger han.

Byggeriet af ejerboliger er koncentreret om Aarhus og Aalborg.

- Og heraf stod Aarhus-området sidste år for 75 procent af omsætningen på dette område, siger Asger Enggaard.

Satser på OPP-projekter
OPP-projekter står for en anden vigtig del af A. Enggaards byggeaktivitet sidste år.

Sidste år tog Vestre Landsret i Viborg en ny retsbygning i brug, som Enggaard har opført og udlejet til staten i henhold til en OPP-kontrakt.

- Og i øjeblikket er vi i gang med et byggeri til en milliard kroner på Kalvebod Brygge i København, som skal huse blandt andre Energistyrelsen og Trafikstyrelsen, fortæller Asger Enggaard.

A. Enggaard-koncernen er ejet af Jørgen Enggaard og hans to sønner, Jens og Asger Enggaard, gennem selskabet A. Enggaard Holding A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093