23948sdkhjf

A. Enggaard udnytter Aarhus-option

Byggevirksomheden køber de sidste 35.625 kvadratmeter byggeretter på bryggerigrunden i Aarhus.
I Aarhus er A. Enggaard A/S i fuld gang med byggeriet af Ceres Byen, hvor byens tidligere bryggerigrund omdannes til ny bydel med boliger, erhvervsliv, butikker og uddannelsesmiljø.

A. Enggaard indgik i 2011 en optionsaftale med Royal Unibrew, og siden har den nordjyske byggevirksomhed løbende købt byggeretter på grunden.

Med den aktuelle udnyttelse af option på køb af 35.625 kvadratmeter har A. Enggaard nu erhvervet samtlige 140.000 kvadratmeter byggeretter på bryggerigrunden i Aarhus.

Royal Unibrew oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at handlen forventes gennemført dels i 1. kvartal 2016, dels i 4. kvartal 2016. Den aftalte salgspris svarer til den regnskabsmæssige værdi af byggeretterne, og handlen vil få en netto cash flow-effekt efter skat på cirka 155 mio. kroner.

Fakta om Ceres Byen
Kilde: www.ceresbyen.dk
Ceresgrunden er ejet af Royal Unibrew A/S. Ceres-bryggerierne lå på grunden indtil 2008, hvor bryggeriet lukkede.

Grunden består af i alt 140.000 etagekvadratmeter, der sælges i optioner til entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S.

Ceres Byens op mod 140.000 m² fordeler sig med 30-35.000 m² til erhverv, 55.000 m² til boliger, 40-50.000 m² til uddannelse og op til 3.000 m² til butikker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203