23948sdkhjf

Skal du have et holdingselskab, mester?

Et holdingselskab giver risikominimering, nemmere ejerskifte og åbenlyse skattebesparelser
Vil du risikere alt, eller vil du have dine værdier i et helle? Så enkelt lyder det afgørende spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du er virksomhedsejer og overvejer, om du skal stifte et holdingselskab.

- Kort sagt er et holdingselskab et selskab, som ejer andre selskaber, men ikke har nogen drift i sig selv, og så er det den bedste løsningmodel, når det kommer til at fremtidssikre en virksomhed.
Det siger erhvervsadvokat Thomas Vang Christensen fra ADVODAN i Hillerød til Mester Tidende.

Tre klare fordele
- Når det gælder risikominimering, så er det sådan, at hvis et driftsselskab eksempelvis går konkurs, så mister ejeren det hele, med mindre man løbende har overført overskud til sit holdingselskab – i det tilfælde er det kun den berørte virksomhed, der går konkurs, forklarer Thomas Vang Christensen.

- Også ejer- og generationsskifte er betydeligt nemmere, når man har en bagvedliggende holding-konstruktion, fordi holdingselskabet løbende kan sælge ejerandele til køber, mens købssummen går ind i holdingselskabet. På den måde kan man sikre et godt generationsskifte, der ikke ruinerer virksomheden, siger Thomas Vang Christensen.

- En holding-struktur er også forbundet med store skattemæssige fordele.
Virksomheden kan nemlig løbende overføre sit overskud til holdingselskabet, og så skal der først betales skat, hvis man vælger at trække pengene ud.

Du vælger med andre ord selv, hvornår du skal betale skat og hvor stort et beløb, du vil betale skat af. De penge, du overfører til holdingselskabet, kan derefter eksempelvis bruges til nye investeringer i virksomheden, fremhæver erhvervsadvokat Thomas Vang Christensen,.

Det er aldrig for sent
I sit arbejde støder Thomas Vang Christensen ofte på virksomhedsejere, der ikke har fået stiftet et holdingselskab i ordentlig tid. Forklaringen er som regel, at de ikke fik det gjort fra starten, og så går tiden bare, mens de håber, at uforudsete hændelser kun sker for naboen. Men det er aldrig for sent, hvis man spørger Thomas Vang Christensen.

”Det er muligt at etablere holdingselskabet senere, typisk ved skattefri aktieombytning, men det gælder om at søge hjælp hos en advokat. På den måde kan du få sikret den optimale koncern-struktur for din virksomhed."

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079