23948sdkhjf

Sælg din faktura og skab likviditet

Nye former for fakturasalg vinder frem i mindre virksomheder – store kunders gode kreditrating kan gøre fakturasalg lønsomt.
Nye finansieringsformer vinder frem i mindre og mellemstore virksomheder i takt med at store leverandører i kølvandet på finanskrisen har forlænget deres kredittider fra typisk 30 til 90 dage.
De nye lange kredittider er gået hårdt ud over de mindre og mellemstore virksomheders likviditet. I mange tilfælde har bankerne tøvet med at øge deres kassekreditter, eller fordyret dem, når den forlængede kredit skal finansieres. Derfor har de mellemstore virksomheder været tvunget til at søge nye løsninger.

En af de finansieringsformer, der nu bruges meget mere for at imødegå de lange kredittider, er såkaldt non recourse factoring.

I traditionel factoring sælger virksomhederne deres fakturaer til et factoringselskab, der så overtager fordringen og inddriver den hos debitor. Men hvis kunden ikke betaler fakturaen til factoringselskabet, må virksomheden købe fakturaen tilbage.

Med non recourse factoring sælger kreditor fordringen direkte til en bank, som så overtager den fulde risiko ved at inddrive fakturaen. Det vil normalt være dyrere end traditionel factoring. Men det er ikke tilfældet, hvis debitorerne er store velrenommerede virksomheder med en god kreditrating og det er typisk den slags store virksomheder, der har bedst om forlængede kredittider.

En af de virksomheder, der bruger non-recourse factoring er K.P. Komponenter i Spjald ved Viborg. Virksomheden er underleverandør og fremstiller komplekse komponenter i stål. Den omsætter for et større tre cifret mio-beløb og er ejet af den svenske kapitalfond Segulah.

”Vi har med godt resultat kunnet sælge vores fakturarer til BNP Paribas, en fransk bank. Dels handles fakturaen til en relativ god pris, fordi vore store kunder har en god kreditrating. Dels betyder non-recourse-factoring, at fordringen bliver forvandlet til cash med det samme og samtidig kommer ud af vores bøger, fortæller økonomidirektør i K.P. Komponenter.,Lars Old Jensen.

K.P. Komponenter bruger også metoden i relation til sine amerikanske kunder, dog i et let andet teknisk regi.

At kunne udbyde non-recourse-factoring kræver et veludviklet kreditvurderings-setup hos de banker, der praktiserer ordningen. Disse banker er typisk store europæiske og internationale banker.

Generelt har der siden finanskrisen været en tendens til at leasing og factoring i højere grad biddrager til at finansiere virksomhederne.

For banker og realkredit har der været tale om et fald i de samlede udlån til erhverv fra over 600 mia. kr. ved udgangen af 2008 til nu 331 mia. kr. i juli i år.

Dansk erhvervslivs brug af factoring satte derimod sidste år ny rekord i omfang med et samlet sektorbeløb på 78 mia. kr., svarende til en fremgang på 16 procent fra 2013, ifølge foreningen Finans & Leasing.

Leasing har også været ramt af finanskrisen, men er nu på vej op igen.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126