23948sdkhjf

Håndværkere ved for lidt om farligt bly

Mange håndværkere ved ikke, at kontakt med bly kan få helbredsmæssige konsekvenser. Ny, opdateret vejledning åbne informere om risikoen
Mere end 60 pct. af de danske håndværkere tror ikke eller ved ikke, at der kan være bly i pakninger, termoruder, farvet porcelæn og glaserede fliser og tegl.

Det er et stort problem, mener Dansk Asbestforening under Dansk Byggeri, der står bag en ny stor rundspørge blandt 256 håndværkere foretaget af YouGov.

”Bly er yderst sundhedsskadeligt, og derfor er det meget foruroligende, at så mange håndværkere ikke ved, hvornår de skal tage de nødvendige forholdsregler, og ydermere at knap en fjerdedel ligefrem ikke ved, at stoffet er skadeligt,” siger Jens Jensen, formand for Dansk Asbestforening.

Bly har gennem mange år været anvendt i blandt andet byggematerialer både i sin rene metalliske form og som blyforbindelser i eksempelvis i maling og plast. Kontakt med stoffet kan få store helbredsmæssige konsekvenser for både nervesystemet og i blodbanerne. Bly optages i kroppen gennem mund, næste slimhinder og i mindre omfang gennem huden.

Bly skal uskadeliggøres i byggeriet
I Dansk Asbestforening er det målsætningen, at ingen håndværkere skal udsættes for de farer, der er forbundet ved at håndtere arbejde med bly forkert. Derfor genudgiver foreningen nu en opdateret blyvejledning, som også er kendt under navnet Den Blå Vejledning.

”Undersøgelsens resultater viser, at der stadig er et stort behov for information om korrekt håndtering af bly, og vi ved, at tilsyn og information målrettet håndværkere er det mest effektive middel for at forhindre, at de bliver udsat for stoffets skadelige virkninger,” siger Jens Jensen, som samtidig understreger, at det især er håndværkernes arbejdsgivere, der bærer en stor del af dette ansvar:

”Som arbejdsgiver har man pligt til at instruere alle de medarbejdere, som omgås med bly i deres arbejde, og derfor opfordrer vi også alle arbejdsgivere, medlemmer som ikke medlemmer, til at læse den nye vejledning grundigt.”

Dansk asbestforenings medlemmer får desuden foretaget uafhængige kontrolbesøg, som sikrer høj kvalitet i omgangen med stoffer som f.eks. bly.
Da bly kan findes i rigtig mange produkter i byggeriet, som for eksempel termoruder, tegl, og nogle typer porcelæn og maling samt i nogle materialer udvundet af genanvendelsesmaterialer, understreger foreningen at alle bygherrer bør sætte sig ind i håndteringen af bly, da det ikke kun er i fag som nedrivning, at blyrisikoen findes, men i stort set alle håndværksfag.

Den Blå Vejledning udkom sidst i 2012 og er netop blevet genudgivet med opdaterede anbefalinger til bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværkere i forhold til håndteringen af bly.

Download Den Blå Vejledning her:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079