Røde tal tvinger mester til låne-alternativer
Markant færre virksomheder søger traditionel lånefinansiering. Og med røde tal på bundlinjen er det også næsten umuligt. Alligevel skal man tænke sig godt om, før man prøver alternativerne, siger ekspert.
Af Poul Bavngaard
Lånelysten blandt små og mellemstore virksomheder er faldet over de senere år. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. I 2014 søgte kun 32 procent af virksomhederne ny kapital, mens det samme var gældende for næsten 50 procent i 2010.
FORTÆL EN KOLLEGA
OM DENNE ARTIKEL
Husk at du kan gøre en kollega opmærksom på denne historie. Du skal blot klikke på den blå linie "Send til en kollega" lige under denne artikel.
SMV’erne viger dog især uden om lånefinansiering med klassisk tilbagebetaling af gælden, som man kender det fra pengeinstitutterne. Selvom der er fremgang i økonomien, kan det ikke forklare det markante fald i lånelysten. Andelen af virksomheder, der søgte lånefinansiering, er nemlig gået fra 24 procent i 2010 til 13 procent i 2014.
OM DENNE ARTIKEL
Husk at du kan gøre en kollega opmærksom på denne historie. Du skal blot klikke på den blå linie "Send til en kollega" lige under denne artikel.
Den tendens kan advokat Helge Busk fra Advodan godt genkende:
”I øjeblikket er det stort set umuligt at låne penge på traditionel vis i eksempelvis banken, hvis man har røde tal på bundlinjen. Også selvom egenkapitalen er stor. Røde tal er jo ikke usædvanlige, hvis man er i en opstartsfase eller har igangsat nye initiativer. Så prøver mange at få finansiering andre veje fra – fx ved at udvide ejerkredsen eller fra såkaldte business angels,” siger Helge Busk.
Investorer har også krav
Det kan virke nemmere at gå andre veje for at opnå finansiering, fx gennem egenkapitalfinansiering hvor midlerne gives mod ejerskab i virksomheden. Det er dog vigtigt at huske på, at også business angels eller nye ejere stiller modkrav for pengene.
”Hvis man fx henter ny kapital ind ved at udvide ejerkredsen, vil de nye ejere måske have aktiv indflydelse og ændre på eksisterende procedurer til gengæld for pengene. Eller rigmænd, der investerer 500.000 kr. i din idé, vil måske have pengene 10 gange igen, hvis forretningen bliver en stor succes om fem år,” siger Helge Busk.
Især, når pengene hentes hos familie eller venner, kan virksomhedsejerne glemme, at der også er forventninger til gengæld for pengene. Eksempelvis, hvis ens ægtefælle vil ind og have indflydelse, selvom han eller hun måske ikke har forstand på fx drift eller ledelse.
Klare aftaler er vejen frem
Advokatens klare anbefaling er derfor, at man som virksomhedsejer stopper op og tænker sig godt om, inden man siger ja tak til ny kapital.
”Tænk alle scenarier igennem – både best og worst case – så man er godt forberedt til en forhandling, inden man indgår en aftale. Hvad skal en ny ejer yde i virksomheden? Hvad sker der, hvis vi misligholder lånet? Tror vi på en høj vækst? Hvad er risikoen for investor, og hvad er rimeligt at forvente for at tage den risiko?,” siger Helge Busk og fortsætter:
”Klare ejer- eller finansieringsaftaler skal indeholde alle disse elementer – også selvom pengene kommer fra din allerbedste ven, som du kender og stoler på. Det giver ro i maven og viser, at du står i spidsen for en professionel forretning," lyder rådet.
