23948sdkhjf

Små og mellemstore virksomheder sprudler af ideer

Håndværksrådet har modtaget mere end 250 idéer til, hvordan samarbejdet om erhvervsuddannelserne kan forbedres mellem virksomheder, kommuner og folkeskoler
Hvordan kan virksomheder, folkeskoler og kommuner sammen sætte spot på erhvervsuddannelserne?

Det spørgsmål har Håndværksrådets Uddannelsesudvalg og Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg spurgt de enkelte medlemsvirksomheder om.

Og de små og mellemstore virksomheder har sprøjtet idéer ud i en lind strøm.

”Jeg sidder med forslag fra mere end 250 virksomheder, der enten har konkret erfaring med at samarbejde med folkeskolen, eller som har gode idéer til det”, fortæller chefkonsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann og uddyber:
”Den første grove oversigt viser, at virksomhederne især har lyst til erhvervspraktikker, dialog med vejledere og deltagelse i undervisning på skolerne”.

Idéerne samles i et idékatalog
Formålet med at spørge virksomhederne selv var at finde ud af, hvad der virker for de små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet vil kontakte en række virksomheder direkte for at blive klogere på de mange gode forslag – men vi kan ikke nå at kontakte alle, selv om vi gerne ville.

”Virksomhederne har givet os et vigtigt skub fremad. Det er utrolig vigtigt, at unge i grundskolen så tidligt som muligt lærer erhvervsuddannelserne og det faglærte arbejde at kende. Derfor kan de indspark, vi nu har fået fra virksomhederne, blive guld værd”, siger Heike Hoffmann.

Forslagene samles i et idékatalog, som lokale organisationer og virksomheder kan bruge, og idékataloget vil indeholde råd og forslag til, hvordan samarbejdet kan fungere for både virksomheder, skole og elever

”Jeg vil forvalte de mange gode idéer efter bedste evne og give vores medlemsvirksomheder og medlemsorganisationer et idékatalog, som er konkret og kan bruges direkte i dialogen med folkeskoler og kommuner. Så vi kan få flere dygtige elever ind på erhvervsuddannelserne, siger Heike Hoffmann.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064