23948sdkhjf

Genstart din virksomhed på Byggeriets IT-messe

Læg vejen forbi Danmarks største IT-messe for håndværks- og entreprenørvirksomheder og bliv inspireret til at drive din virksomhed endnu mere effektivt
Til februar løber den største IT-messe for byggeriet af stablen over tre dage både på Sjælland (9. februar), Fyn (10. februar) og i Jylland (11. februar).

Det er Dansk Byggeri som i samarbejde med byggeriets IT-rådgivere BASIT samler 25 IT-leverandører. IT-værktøjerne er specialiseret og håndplukket ud fra de behov og udfordringer, som man i bygge- og anlægsbranchen møder hver dag.

”Vi glæder os til at byde indenfor til endnu en IT-messe med et bredt udsnit af de bedste IT-værktøjer målrettet byggevirksomheder. Vi har i samarbejde med BASIT samlet et stærkt udstillerhold, der udover at dække alle prisklasser også kommer rundt om hele driften af virksomheden – lige fra tilbudsgivning til afslutning og kvalitetssikring og selvfølgelig også den økonomiske styring”, fortæller projektchef i Dansk Byggeri Jørn Jensen.

Ikke raket-videnskab
”Det har været et kriterie, at alle udstillerne allerede har udviklede funktioner, som kan bruges i håndværks- og entreprenørvirksomheder. Det er nemlig meningen at de besøgende kan se og prøve IT-værktøjet på messen og få en fornemmelse af hvad værktøjet kan bruges til i deres virksomhed. IT er nemlig ikke raketvidenskab. IT-værktøjet skal bare passe til det konkrete formål, siger Martin Profit Jakobsen fra BASIT.

Dansk Byggeri IT-messe finder sted den 9., 10. og 11. februar i Taastrup, Middelfart og Aarhus. Det er gratis at deltage for Dansk Byggeris medlemmer, mens det koster 400 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmeld dig på danskbyggeri.dk

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097