23948sdkhjf

Outline vokser på projektsalg

Antallet af ordrer til større projekter gennem trælasterne er stigende, og det skyldes ikke mindst ansættelsen af en decideret projektsælger.
Outline Vinduer har altid solgt hovedparten af sine vinduer og døre til håndværkere, men virksomheden valgte for halvandet år siden at øge sit fokus på projektsalg.

Claus Jespersen blev i den forbindelse ansat som projektleder og fungerer som det bindeled, der skal sikre, at projektsalget gennemføres uden bøvl, og at alle parter i projektet har en direkte kontakt i Outline.

- Efterspørgslen på Outline-produkter til projektsalg stiger kraftigt, og det er et marked, som vi gerne vil endnu længere ind på. Som leverandør vil vi derfor gerne fortælle trælasterne, at vi har tilsidesat flere ressourcer for at imødekomme deres behov i projektsalg, forklarer salgschef i Outline Claus Petersen Koch.

Claus Jespersen står blandt andet for at afholde møder med entreprenører, håndværkere, arkitekter og boligforeninger og synes selv, at han er blevet taget rigtigt godt i mod. Dog vil han ikke sige, at han er en ”typisk sælger” og fremhæver i den forbindelse sin baggrund med 18 år som tømrer, efterfulgt af tre år som servicemontør i Outline og de sidste 10 år som salgskonsulent samme sted.

- Det gør mig godt hjemmevant i branchen, samtidig med at jeg kender Outline, produkterne og vores muligheder helt til bunds. På den måde skiller jeg mig måske ud fra andre sælgere, men det ser jeg som en stor fordel, mener han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25