23948sdkhjf

Sanistål styrker sig inden for sikring

Med købet af Danbox styrker Sanistål nu sin forretning inden for elektrisk aflåsning og bliver en komplet leverandør af sikringsløsninger
Sanistål overtager virksomheden Danbox pr. 1. september 2016 og styrker sig dermed på sikringsområdet.

Danbox er specialist i elektrisk aflåsning, adgangskontrol og trådløs fjernstyring af døre og porte.

”Med opkøbet af Danbox kan vi udvide vores sikringssortiment ganske betragteligt, idet vi får tilføjet en lang række produkter og kompetencer, som vi ikke har haft tidligere. Vi bliver dermed en komplet leverandør af sikringsløsninger, videoovervågning og alarm, hvilket betyder, at vores kunder kan få alt inden for sikring ét sted”, siger Hans Henrik von Platen-Hallermund, direktør for byggeri i Sanistål, i en pressemeddelelse.

”Vi har stor succes på sikringsmarkedet og har flerdoblet vores forretning inden for sikring de seneste fem-seks år. Nu er vi klar til at tage næste skridt, så vi kan stå endnu stærkere fremover, og det kommer vi helt sikkert til med opkøbet af Danbox”, fortsætter han.

Tror på lys fremtid

Tino Holtz, der ejer Danbox, bliver projektchef i Sanistål og får ansvaret for at integrere Danbox’ produkter i organisationen.

Han ser en god fremtid for de to parter.

”Sanistål er en meget stærk spiller på markedet, og jeg er overbevist om, at vi vil vækste hurtigt sammen. Der vil være synergi begge veje. Vi tilfører Sanistål noget, som de ikke har haft før, og samtidig bliver vi og vores kunder en del af en organisation med nogle stærke kompetencer og et meget bredt sortiment”, siger Tino Holtz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109