23948sdkhjf

Gør den nye regering dig rigere, mester?

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
- Bliver du nu rigere af at være selvstændig, mester?, spørger lærlingen. Han er ellers ikke interesseret i politik, men har hørt, at den nye regering vil lette topskatten og gøre vilkårene bedre for erhvervslivet.

- Næh, siger mester, det tror jeg nu ikke. Men det er da i orden, hvis den nye regering vil gøre det lettere for os selvstændige håndværksmestre at drive virksomhed. Det er især bureaukratiet i kommunerne og andre myndigheder der trækker tænder ud, siger mester.

- Det er helt vildt, hvor meget papirarbejde man skal igennem for bare at lave en tilbygning til et parcelhus. Det er ikke rimeligt, at vi skal bruge så meget tid på at lave det arbejde, som vi over skatten faktisk betaler kommunen for at gøre. Mere og mere administrativt arbejde bliver ført over på virksomhederne og borgerne.

- Det gælder også i bankerne. Her skal man efterhånden også klare det hele selv, siger mester, som har fået talt sig godt varm.

Lærlingen er allerede lusket ud af skurvognen. Han drømmer ikke om at blive selvstændig.

Er der administrative byrder eller andet der hæmmer din virksomhed, så kan du anmelde dem her

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.547