23948sdkhjf

Se IT-værktøjer i praksis

Dansk Byggeri IT-messe 2017 er en helt unik mulighed for at se IT-værktøjer i praksis
- Går du med tanker om at indkøbe IT-værktøjer i 2017, så gå ikke glip af Dansk Byggeri IT-messe. Der findes ikke bedre muligheder, end når 27 af de bedste IT-leverandører målrettet bygge- og anlægsbranchen er samlet, siger adm. direktør i BASIT Martin Profit Jakobsen.
BASIT er medarrangør af IT-messen, og har omhyggeligt udvalgt de bedste IT-leverandører. På messen er der mulighed for at se og tale med IT-leverandører og sammenligne løsningerne.

Dansk Byggeri IT-messe er en medlemsservice til store og små håndværks- og entreprenørvirksomheder
Dansk Byggeri har, som en service til deres medlemmer, bedt BASIT om at samle IT-leverandørerne så de kan se mulighederne i praksis.
- Vi har afholdt IT-messe de seneste 5 år, og vores medlemmer sætter stor pris på muligheden for at se IT-værktøjerne i praksis i helt uformelle og uforpligtende rammer, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Effektive løsninger til byggeriet
IT-modenheden er stærkt stigende blandt Dansk Byggeris medlemmer, og mange virksomheder har for længst oplevet de fordele som IT-værktøjerne giver i forhold til effektivitet og konkurrencefordele. På messen præsenteres løsninger til alle.

- Der er noget at se for alle. Vi har lagt vægt på at kunne vise IT-værktøjer til både store og små håndværks- og entreprenørvirksomheder. Dertil kommer to af vores store entreprenørvirksomheder - NCC og Per Aarsleff – der deler ud af deres erfaringer med brug af IT-værktøjer i byggeprocessen fra start til slut, siger Michael H. Nielsen, der opfordrer alle medlemsvirksomheder til at kigge forbi IT-messen.

Messen er en alletiders gratis mulighed for vores medlemmer, på blot et par timer får man overblikket over hvad It-værktøjer kan gøre i virksomheden. Indlæggene fra NCC og Per Aarsleff er lagt om eftermiddagen til at runde dagen af på. Bare husk at melde dig til, så er du velkommen.

Vigtige investeringer i IT-værktøjer
Dansk Byggeri IT-messe har været med til at modne brugen af IT-værktøjer i bygge- og anlægsbranchen. BASIT har været med til at arrangere IT-messen siden starten i 2012, og Martin Profit Jakobsen fortæller at håndværks- og entreprenørvirksomheder nu virkeligt rykker på IT-området.

- De fleste mærker opsvinget nu og mangler arbejdskraft. Her kan IT-værktøjerne hjælpe; undgå for meget tid i trafikken med bedre planlægning af opgaver, undgå spildtid med bedre opgavebeskrivelser, få hurtigere fakturatid med bedre registrering af forbrug. Få bedre overblik over afsluttede opgaver med kvalitetssikring på opgaverne.

Kom forbi Dansk Byggeri IT-messe i Taastrup den 7. februar eller i Aarhus den 8. februar.

Du skal tilmelde dig her


Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08