23948sdkhjf

IT-værktøj kan løse manglen på arbejdskraft

Det er let at bruge IT-værktøj, men svært at vælge det rigtige. It-messe hjælper dig på vej
Interessen for effektive IT-værktøjer i byggeriet er steget markant i de senere år. Det kunne man blandt andet se i går på Dansk Byggeris IT-messe på Teknologisk Institut i Høje Taastrup. Mere end … håndværkere og entreprenører lagde således vejen forbi messen, som er Dansk Byggeris messeflagskib i forhold til at præsentere medlemsvirksomhederne for it-værktøj.

Dansk Byggeri har sammen med byggeriets uvildige IT-rådgiver Basit de seneste 6 år med stor succes samlet håndværkere og IT-leverandører på messen, hvor IT-værktøjerne præsenteres i øjenhøjde.
Gennem de 6 år har mere end 2.100 besøgende fra 1.200 håndværks- og entreprenørvirksomheder på it-messen set, prøvet og hørt om IT-værktøjer, som alle er målrettet byggebranchen. Messen har dermed i den grad været med til at sætte skub i de besøgende virksomheder, og mange er allerede på jagt efter de næste generationer af it-værktøjer, der kan give ekstra konkurrencefordele

- Valget af IT er en vigtig beslutning, som skal være en hjælp i virksomhedernes hverdag, og derfor er det vigtigt, at de besøgende på messen får tid til at snakke tingene ordentligt igennem med de 27 udstillere, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Han lægger samtidig vægt på, at messen har fokus både den lille håndværksmester og den store entreprenør.
- Vores medlemmer sætter stor pris på muligheden for at se it-værktøjerne i praksis i helt uformelle og uforpligtende rammer, siger han.

Kan løse arbejdskraftmangel
It-værktøjerne på messen dækker hele processen fra tilbudsgivning til kvalitetssikring, så der var i går masser af muligheder for at blive inspireret på demostandene og ved de mere dybdegående indlæg på messens konferenceprogram. Og interessen var stor blandt de besøgende.

En analyse foretaget af Basit blandt Dansk Byggeris medlemmer viser da også, at it-paratheden er stærkt stigende i virksomhederne. Mange virksomheder har for længst oplevet de fordele, som IT-værktøjerne giver i forhold til effektivitet og konkurrencefordele. Og det er netop effektivitet og konkurrencefordele der er i fokus på messen
- De fleste virksomheder mærker opsvinget nu og mangler arbejdskraft. Her kan IT-værktøjerne hjælpe med for eksempel at undgå for meget spildtid i trafikken med bedre planlægning af opgaver, at undgå spildtid med bedre opgavebeskrivelser, at få hurtigere fakturatid med bedre registrering af forbrug og få bedre overblik over afsluttede opgaver med kvalitetssikring på opgaverne, siger adm. direktør i Basit, Martin Profit Jakobsen.

- Udbredelsen af smartphones og tablets har gjort it-værktøjerne let tilgængelige i byggeriet. Det har aldrig været lettere at bruge IT-værktøjer. Det har til gengæld hellere aldrig været sværere at vælge de rigtige værktøjer. Derfor giver det mening at lægge vejen forbi Dansk Byggeris it-messe, understreger Martin Profit Jakobsen.

It-messe i dag i Aarhus
Dansk Byggeris IT-Messe, som blev afholdt i Taastrup i går gentages i dag på Teknologisk Institut i Aarhus k. 8:30-15:30. Her viser udstillerne it-værktøjer indenfor administration, produktionsstyring, dokumentation og kommunikation.
Se program og udstillerlister på http://danskbyggeri.dk/it-messe

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14