23948sdkhjf

Hellere en burger end røget gris med grannåle

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
Der er diskussion om Michelin-stjerner i skurvognen i dag. Altså de stjerner, som nogle restauranter får tildelt fordi deres mad er noget helt særligt.

En af svendene – Michael – er ved at tale sig godt varm og kalder det snobberi i verdensklasse:

- At man kan få folk til at betale 2.000 kr. eller mere for at få serveret noget røget gris med grannåle eller stegt kylling drysset med lakridsflager. Det er sgu da helt håbløst. Og portionerne er meeeeget små, drenge siger han.

De andre svende griner og mener, at det også ville være spild af god mad at sende netop ham på en Michelin-restaurant
- Du er jo mest til junk-food og store portioner alligevel, siger de til Michael.

Mester, der er den eneste der har prøvet at spise på en Michelin-restaurant (inviteret af en leverandør) giver Michael ret i, at portionerne er meget små.

- Men det er altså en smag-oplevelse ud over alle grænser, mener mester, og får straks stukket i hovedet, at han jo heller ikke selv skulle betale for middagen.

- Næh, siger mester. Men jeg er faktisk begyndt at spare sammen, så jeg kan invitere konen med på sådan en restaurant.

- Det skal hun altså også opleve, siger mester og bliver mødt af et par smørrede grin.


Se listen over danske Michelin restauranter her


Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11