23948sdkhjf

Digital faktureringstjeneste for håndværkere skifter ejer

Virksomheden FarPay overtager faktureringstjenesten iBill
Faktureringstjenesten iBill, der automatisk håndterer faktura-flowet hos mindre virksomheder, herunder rykkerskrivelser ved manglende betaling, skifter ejer.
Det er virksomheden FarPay, der overtager faktureringstjenesten, som en del af Danske Faktura ApS og som i dag administrerer fakturaer for hundredevis af danske kunder og håndterer årlige indbetalinger for mere end 200 mio. kr.

- FarPay overtager nu alle de eksisterende kunder, som bliver tilbudt at blive koblet op på FarPays mere moderne løsning, hvor de også får plug-n-play adgang til alle betalingsløsninger, siger FarPays salgsdirektør Samal Samuelsen.

- Digitalisering og automatiserede processer, herunder automatisk overvågning af fakturaer og udsendelse af rykkere ved manglende betaling, kan spare virksomheder i byggebranchen for mange timers administrativt arbejde. Vores løsning er en mere moderne udgave af iBills, samtidig med, at vi tilbyder flere løsninger inden for betalingsløsninger, og derfor er vi et godt match, siger Samal Samuelsen.

Netop automatiseringen og derved frigørelsen af store mængder af tid i små og mellemstore virksomheder i bl.a. byggebranchen, er kerneforretningen i FarPays forretningsmodel. FarPay fungerer som en usynlig motor, som automatisk håndterer alle krav og betalinger mellem regnskabsprogrammet og kunderne.

- Dårlige betalere koster en masse administrativt arbejde og bøvl hos håndværksvirksomheder, bl.a. i forbindelse med rykkerskrivelser. FarPay sender automatisk reminder til kunden, når systemet opdager at kunden ikke har betalt. Det betyder typisk, at kunden betaler hurtigere, hvilket er med til at generere bedre cash-flow og helt fjerner arbejdet med at inddrive udestående, forklarer Samal Samuelsen.

Plug-n-play cloudløsninger
Ud over selve overvågningen af faktura-flowet, så leverer FarPay plug-n-play cloudløsninger, der giver virksomheder adgang til alle typer betalingsløsninger, herunder Betalingsservice, Leverandørservice og MobilePay, uden at virksomheden skal foretage ændringer i eksisterende systemer.

- Hidtil har det være en besværlig, dyr og langstrakt proces for virksomhederne at skifte og få adgang til nye betalingsløsninger. Med vores platform har vi, som de eneste på markedet, mulighed for at give virksomhederne adgang i løbet af få minutter, og der kræves ingen installationer. Det giver virksomhederne nogle helt nye muligheder, som de ikke har haft tidligere, forklarer Samal Samuelsen.

Derfor ser ledelsen hos Danske Faktura også alliancen med FarPay som en optimal løsning

- Vi har valgt at lægge al fokus på vores kerneforretning, der er specialiseret inden for delbetalingsløsninger for virksomheder på nettet. Derfor har det været af stor betydning for os at finde en køber, der kunne styrke den automatiske fakturaovervågning og komplementere løsningen ud i en helt ny dimension. Og med FarPay har vi fundet den helt rigtige køber, siger Alexander Løkke fra Danske Faktura.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112