23948sdkhjf

Pas på fejl i lønnen i kølvandet på nye overenskomster

Husk at bruge de nye overenskomstsatser, når du skal lave løn til svendene, mester!
- Der er nye overenskomster på vej, og det betyder som regel ændringer i flere satser. Mange arbejdsgivere glemmer desværre at bruge de nye satser, fordi de har travlt på byggepladsen og hos kunderne. Det giver ekstra travlhed hos lønbureauerne, der oplever fejl på mere end hver tredje lønindberetning.

Det siger Finn Sørensen fra EG Lønservice.

Det er ingen hemmelighed, at korrekt lønudbetaling er grundlaget for tilfredse medarbejdere og et gensidigt tillidsforhold mellem virksomheden og dens ansatte.

- Det er både i den ansattes og i arbejdsgiverens interesse, at lønberegningen er rigtig hver gang. Det kan eksempelvis blive en dyr affære at glemme at regulere elevernes løn.
Arbejdsgiveren bør enten selv have styr på alle satserne og sætte sig grundigt ind i overenskomsterne, eller benytte sig af et professionelt lønbureau, der kan rådgive om overenskomsterne og være med til at rette eventuelle fejl.
Mange overenskomstændringer kommer typisk omkring den 1. marts, og det er tit i forbindelse med nye satser, at der opstår fejl, påpeger Finn Sørensen:

- I perioder omkring satsændringer oplever vi fejl i over en tredjedel af alle lønindberetninger fra virksomhederne. Det er ikke fordi vores kunder er dårlige til at lave løn, men ganske enkelt fordi det kan være svært at huske alle ændringer, der kommer. Udover selve ændringen skal arbejdsgiveren tage højde for den specifikke dato, hvor satsen ændrer sig, og om ændringen gælder for hele ugen, eller for hele lønperioden, siger Finn Sørensen fra EG Lønservice.

Nogle af de ting man skal være særlig opmærksom på efter 1. marts er:
• Overtidssatserne
• Elevsatserne
• SH-opsparingsprocent
• Sygesatsen
• Fritvalgs- og særlig-opsparingsprocent

- Lige nu ser vi flest fejl i elevsatserne – både når de ændrer sig, og når eleverne skal skifte trin – og fejl i aflønning af sygemeldte medarbejdere. Det er forståeligt nok, da reglerne om sygeferiepenge er et komplekst område og varierer i de enkelte overenskomster. Imidlertid oplever vi ofte, at fejl på lønsedlen kan resultere i utilfredse medarbejdere og give grobund for mistillid, siger Finn Sørensen.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111