23948sdkhjf

Carl Ras inviterer til fest i Sydhavnen

Butikken i Københavns Sydhavn er blevet bygget om. Stor åbningsfest på torsdag
- Selvom butikken, da den åbnede i 2008 var en butik i topklasse, så var den moden til en gennemgående
opgradering, for at kunden får den bedste oplevelse. Kort sagt bliver der mindre ventetid og mere
rådgivning, fortæller butikschef Christian Nielsen, Carl Ras Københavns Sydhavn.

Butiksarealet er blevet mere end dobbelt så stort med mere end 1.450 kvm. og 17.000 varenumre, som
kunderne selv kan hente på hylderne, hvis de vil. For efter ombygningen skal alle ikke længere trække et
nummer og stå i kø til én disk. Hvis kunden ved, hvad han skal bruge, finder han det selv på hylden og går til
kvikkassen, hvor en isenkræmmer ordner papirarbejdet.

Rådgivning stadig i højsædet
- I travle perioder er det jo irriterende at stå i kø bag syv andre, som ikke ved, hvad de skal have, mens du er
klar til at betale for den kasse skruer, du har i hånden – derfor giver kvikkassen rigtig god mening, siger
Christian Nielsen og fortsætter:

- Hvis man derimod ønsker rådgivning og hjælp til specialvarer, så tager man et nummer og får den rådgivning, man har brug for, og som vores medarbejdere nu får mere tid til at give.

Bedre synlighed og overblik
”Nå, har I også fået dé skruer på lager”
- Den sætning har vi f.eks. allerede hørt mange gange. Men vi har altid haft dem. Knderne har bare ikke vidst det, siger Christian Nielsen.

Alle varerne står nu på lave reoler i åbne kasser, så det giver bedre overblik og en strømlinet butik med en
nem vej til kasserne.

Entreprenørvarer og tøjekspert
Butikkens sortiment er dog også blevet udvidet, så man nu finder produkter til entreprenører; lige fra
markeringsspray, afspærringslamper til store betonkapsave – og personalet er blevet uddannet i brugen af
dem.
En tøjekspert er også kommet til, som kan rådgive om det helt rigtige arbejdstøj og -sko til
håndværkernes forskellige behov. Også tøjtryk kan nu klares, så kunden kan få varen med det samme.

Kvikkassen og det åbne butikskoncept er blevet afprøvet i Carl Ras’ Herlev-butik, hvor erfaringerne viser, at
ventetiden for kunderne er blevet markant kortere – hvis man skal have rådgivning, venter man i snit 2-4
minutter, mens man oftest kan gå direkte til kvikkassen.

Ombygningen bliver selvfølgelig fejret med maner. Det gør Carl Ras på torsdag den 30. marts, hvor man udover skarpe priser også byder på baristaens friskkværnede kaffe, croissanter fra 7-eleven og en lækker
JuicyBurger, direkte fra grillen, til frokost.

Der er også konkurrence med Carla og lejlighed til at hilse på eksperterne fra bl.a. Festool, Carhartt, DeWALT, Soudal, Bjerregaard og Husqvarna.

Carl Ras- butikken ligger i Bådehavnsgade 12, København SV.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094