23948sdkhjf

Robotterne kan ikke stoppes

Tag godt i mod robotterne i byggeriet. Teknologien skal både øge kvaliteten og reducere antallet af arbejdsskader og mindske nedslidningen
Førerløse biler, robotter der bygger huse og intelligente IT-værktøjer som øger overblikket og gør planlægningen af komplekse projekter nemmere.

Det er den vej udviklingen i byggeriet går. Og det går hurtigt. Så hurtigt, at nogle måske vil føle sig truet af den nye teknologi, selvom den f.eks. både kan øge kvaliteten og reducere antallet af arbejdsskader.

Truslen ligger imidlertid ikke i, at robotterne og IT-værktøjerne overflødiggør menneskelig arbejdskraft og fører til øget ledighed. Lige nu mangler vi så mange hænder, at man er nødt til at sætte pensionsalderen op for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Truslen ligger i ikke at gribe og styre den teknologiske udvikling i den mest gavnlige retning. Og det er til enhver tid en politisk beslutning.

Der er ingen grund til at frygte robotterne. Deres fremmarch kan og bør ikke stoppes.
Til gengæld kan vi styre robotterne og få dem til at bidrage til at fastholde og udvikle velfærdssamfundet.
Og det er da ikke så ringe endda.
Så tag godt imod robotterne. Også i byggeriet.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109