23948sdkhjf

ADVARSEL: Ferievikarer kan give mester problemer

Den nemme løsning kan havne i både konflikter og skattegæld, hvis mester ikke passer på
En del virksomheder bruger vikarer, og i sommerperioden, hvor de almindelige medarbejdere holder ferie, er antallet af vikarer naturligvis større end ellers. Men den nemme løsning kan havne i både konflikter og skattegæld, hvis lederne ikke passer på.

Sådan lyder advarslen fra arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

– Hvis virksomheden vil ansætte vikarer, er det vigtigt, at man er ekstra opmærksom på reglerne om løn, ferie osv. Ellers risikerer det at havne i både fagretlige konflikter og skatteproblemer, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Den løftede pegefinger kommer nu, hvor lederne i virksomhederne begynder at få overblik over, hvornår medarbejderne holder fri, og hvornår, der derfor kan være brug for midlertidige medarbejdere.

– Hvis vikaren er udsendt af et bureau, der er omfattet af en kollektiv overenskomst på DA-området for det pågældende arbejde, skal medarbejderen aflønnes efter vikarbureauets overenskomst. Men hvis vikarbureauet ikke er dækket af en overenskomst, skal vikarmedarbejdere aflønnes efter de samme regler som virksomhedens egne ansatte, forklarer direktøren

Dansk Håndværk har lavet en tjek-liste til medlemmer, der vil bruge vikarer i sommerperioden. Holder man sig til den, er risikoen for problemer minimeret.

Er der tale om brug af et udenlandsk bureau, peger Dansk Håndværk på, at virksomheden skal sikre sig, at vikarbureauer fremlægger dokumentation for, at medarbejderen er registreret i RUT-registeret inden arbejdet begynder.

– Man skal også sikre sig at bureauet er registreret hos skattemyndighederne i Danmark eller det land hvor bureauet hører hjemme. Derudover skal man være opmærksom på de særlige skatteregler, der gælder for arbejdsudleje. Man skal sikre sig, at vikarerne har arbejds- og opholdstilladelse – og ikke mindst få dokumentation for at vikararbejderne er dækket af en arbejdsskadeforsikring, forklarer Morten Frihagen.

Vikarer er omfattet af Vikarloven og den gældende overenskomst, og må aldrig være dårligere stillet end ved overenskomsten.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11