23948sdkhjf

Mester prædiker moral fra Korsbæk

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen. I dag om Matador, som er tilbage på skærmen
Mester er fyr og flamme over, at Matador blive genudsendt på DR1. For gud hvilken gang. Han henvender sig direkte til de 3 lærlinge.

- Nu kan I godt tage og følge med i hvert eneste afsnit, for I kan tro, I bliver hørt, når I kommer på arbejde!

De 3 kigger lidt forlegent og klukker en smule. Er chefen sjov eller alvorlig?

- Mester. Du er lidt streng nu. Er du ikke?

- Streng? Nej, nu ska’ I fa’me holde. Jeg var læredreng, da Matador blev sendt første gang, og dengang var der virkelig dannelse til. Vi blev hørt i aftenens episode, og kunne vi ikke vores lektie, blev vi sat til at skrubbe lokummer. Sådan var det. Færdig. Bum.

- Og hvad så med din egen mester, da han var læredreng? De skulle måske stilles på én lang række og sige salmevers udenad, før de skulle i gang med at mure, og hvis de ikke kunne deres salmevers, blev de sat til at pudse mursten fra klokken 4 om morgenen og til 10 om aftenen. Hvis de altså overhovedet var færdige.

Så kan mester ikke holde masken længere. Han skvatter sammen i latteranfald.

- Og dengang han var i lære - altså min mesters mester - skulle de hver morgen bestå en latineksamen, og kunne de ikke, blev de hængt op og pisket med hovederne nedad, så de kunne lære at skamme sig.

Så skraldgriner de alle sammen.

- Ej, seriøst. I skulle og tage og se Matador for fa’n. Det lærer man noget af. Tænd for DR1 for helvede.

- Men mester, jeg aner ikke, hvor det er på mit fjernsyn. Jeg tror ikke engang, jeg har installeret den kanal.

- Ser I aldrig Aftenshowet? X-Factor?

- Næ. Jeg spiller mest Formel 1.

- Så kunne du fa’me godt trænge til noget Matador, knægt.

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094