23948sdkhjf

Trælasthandel lukker efter 142 år

En hel æra i Tønders forretningsliv hører op, når den traditionsrige tømmerhandel P. Christensen - eller PC Byggemarked - nu holder ophørsudsalg og snart lukker.

Det skriver regionalavisen JydskeVestkysten.

Virksomheden P. Christensen Tønder Trælast A/S, som har eksisteret under forskellige navne siden 1875, vil dog fortsætte som webshop og med drift af selskabets ejendomme, skriver avisen.

Der er ikke sat lukkedato på, men 10. maj starter et ophørsudsalg.

67-årige Hilmer Juhl Christensen har drevet forretningen siden 2000. Nu ønsker han at drosle ned.

- Jeg er efterhånden ved at være pensionsmoden og ønsker at beskæftige mig med lidt mindre krævende ting. Vi fortsætter med vores webshop pcbyggemarked.dk, hvor vi nu som fremover vil sælge udvalgte emner, som egner sig til at blive sendt med posten, siger han til avisen.

Jem og Fix er netop flyttet over i en nyopført butik på den nordlige side af Nordre Landevej og også Davidsen-kæden er på vej til Tønder. Derudover findes en filial af Bygma i Tønder.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099